United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han var dog i Grunden saa skikkelig med sin langsomme, trohjertet drævende Tale, med sit rare, runde Ansigt og sin høje, blanke Pande, over hvilken det allerede tyndede, askefarvede Haar lidt ængsteligt var redt hen.
Hans Excellence, der vistnok ikke havde hørt hendes Ord, sagde: -Ja, de er her endnu; mens der pludselig gik en Trækning over Jægermesterens Ansigt og den slanke Tjener, som nu stod bag den unge Fritz Hvides Stol, slog de blanke Øjne op mod sin Herres Ansigt: -Sherry eller Madeira? -Og kun mine Yndlingsblomster paa Bordet, sagde Grev Eck og bøjede det lille og fine Hoved for Hendes Naade.
Og mellem hendes Øjenvipper piplede de blanke Taarer frem. Han blev paa en Gang glad bevæget og ulykkelig forlegen. Han kunde ikke finde Ord, vilde ikke saare, kunde ikke trøste. Halvt uden at vide, hvad han gjorde, gik han hen til hende og strøg hende med sin store Haand varsomt, varsomt over det bløde Haar. Hun satte sig ikke imod det. Mere og mere knugedes hun af Graad.
"Nu maa Du tale med hende selv hører Du Du maa, Bøg ... Dette her kan ikke blive ved at gaa!" Anna var bleven staaende henne ved Døren. Nu kom hun frem imod ham ... Han saa hendes Øjne saa skinnende blanke ... Da var det, som om Aars Tynge gled fra hans Skuldre. Han vidste ikke, om han blev glad, vidste slet ikke af nogen Ting at sige. Alt, alt var glemt alt undtagen det, at hun var der.
Hun havde den kalescheformede Havehat paa af sort Straa, som jeg kjendte fra »Sophienruhe«, en praktisk Hovedbedækning, da den kastede Skygge ned til midt paa Kinden; fra denne rolige Skygge, der havde grønligt Skjær af Skoven, kiggede de smaa blanke Øine sorgløst ud paa Naturen og paa mig.
Konen, som sidder ved Dobbeltsengen med et sammenlagt Lommetørklæde mellem sine magre, blanke Fingre, hvor Aarerne knudrer sig under den tynde Hud, er Søster til Lars Kruse. Og Lars og Niels Jensenius var altid gode Venner og Baadfæller. Det var under Lars Kruses Fraværelse paa Kutterfiskeri, at Niels Jensenius var Fører af Redningsbaaden og bjergede Folkene fra Mispah.
Det var, ligesom Fru Simonin førte ham saa sikkert. Han spillede med Taarer i Øjnene. Han syntes, nu brast han i Graad, hvert Minut. Det var forbi. -Men, kære Børn, han har jo Talent, sagde Fru Simonin. Charlot vi vil spille sammen. Charlot havde aldrig troet, saadan noget kunde ske. Fru Simonin spillede med ham tidlig og sildig. Hun slog sine blanke Øjne op til ham og lo, naar det gik godt.
Thi han syntes at eje den blanke Uvidenheds Naadegave, den medfødte Ubetydeligheds Sikkerhed og Herskeevne. Muligvis var det den inderligste Daarskab at misunde ham det. Hvad vedkom overhovedet denne lille Frøken Herding ham, Biblioteksassistent Preben Flyge? Saadan en lille Mo'ers Skødeunge, der gik og pippede nysgerrigt om det Liv, hun ikke kendte ...
Men derfor bleve hverken Thjodolf eller hans Mænd blødagtige; som den vilde Bjørn faldt de over Landets Børn, og hvem de ikke strax dræbte, ham offrede de til Guderne. Thi Thjodolf var nu bleven en vild Blotmand. Hver Morgen, naar Solen hævede sig klar og straalende over den blanke Havflade, offrede han Hjertet af sine christne Fanger til Odins Øie, og Ligene kastede han i Søen.
-Hvorfor gaar Du ikke ind? sagde Jægermesteren. -Jeg gaar, Papa, sagde den unge Mand og gik ikke, før Jægermesteren var gaaet først. Den slanke Tjener havde løftet de blanke Øjne paa sin Herre. Alle i Dagligstuen havde hilst paa Marschalinden, mens Faderen begyndte at gaa rundt med Bordordenen og der blev et nyt Opbrud, da Grev Eck traadte ind, ledsaget af Professor Berger.
Dagens Ord