Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juli 2025
I samme Øjeblik saa' Professoren Herluf og stansede et Nu, før han gik et Par Skridt frem og sagde lige foran Berg, med en Stemme, der dirrede, saa den blev ganske hæs: -Har De dog ikke i Sinde at lade ham dø i Fred?
Pigen blev forbavset ved at se Byfogdens Frue i dette Vejr. Stella holdt Sløret tæt ind for sit Ansigt. "Om Doktoren var hjemme?" "Doktoren var paa sit Værelse." Hun gik hurtig forbi Pigen henimod Døren. Og der gik i et Nu som en kort brusende Efterdønning af hendes Sjæls Kamp igennem hende, da hun stod foran denne Dør. Saa aabnede hun den rask. Berg sad ved Skrivebordet og læste.
Inde i det næste Kontor sad Krans. Han havde ikke løftet Hovedet fra Papiret saalænge Berg sad der. Han kom Klokken ni om Morgenen og satte sig paa Plads paa sin Luftpude; i tre Timer skrev han Bogstav til Bogstav. Klokken tolv var han saa færdig med Føljetonromanen og havde tjent til Huslejen.
Medarbejderne lod klogelig Redaktionssekretæren sunde sig lidt over sin Ordensliste efter Fru Gravesens Afgang. Da Fruen var vel afsted, bad Berg om Papir; han vilde sidde her og skrive, han gad ikke gaa ind til sig selv. Han fik Papiret og satte sig hen i en Krog, men han fik ingenting skrevet.
Men bort vilde hun, Høg havde jo selv ment at ... og allerede Boleroen var tilstrækkelig, mer end tilstrækkelig for Børn. Høg rejste sig, men inden man fik vekslet Hilsener, var Mellemspillet begyndt. Fru Berg holdt fast i Stella. Hvad skulde man nu sige, naar selv hun blev snærpet? Det var ikke for hendes Skyld, men Rektor havde Ret, Overgangsalderen.
Tykke Sten var pustende og svedig kommen af Vognen og rystede Benene paa Skolens Trappe efter det lange Saede. Der er ellers nyt, sagde han, efter at han var kommen ind og havde givet Haandslag rundt og havde faaet sig sat; I har saagu' faaet Skovrider udnaevnt, Folkens iforgaars, Berg hedder han, sagde han og gav Kapellanen "Berlingske" til Eftersyn.
De rog ved Leddet en sindig Pibe, for de i Laden skulde laegge sig. Berg blev siddende paa sin Blok Baronen var jo Vaert , der gav han sig ilag med Madam Bollings Frikasse. -Den Mad gor Undervaerker, sagde Sofie, som bevaegede sig gennem Kokkenet ud i Borgestuen. Der havde hun sit Hovedkvarter.
-Ja infam Kørsel, sagde Professoren pludselig i en ganske anden, høj Tone og rejste sig. Han gik op og ned ad Gulvet et Par Gange: -Har De maaske set vor Hr. Søn fornylig? spurgte han saa med ét. -Ja, sagde Berg. -Nu vil han jo flytte, sagde Professoren i samme hede Tone.
De sad igen stille, mens Hundene blev ved at jamre: Det er ikke til at holde ud, sagde Berg. Han rejste sig for at gaa op til Hundene. Moderen og Herluf blev alene og hørte hans Skridt over Loftet. -Mo'er, sagde Herluf stille op imod hende i Mørket: Døer da Kongen? -Gud forbyde det, sagde Moderen. Herluf tog om hendes Knæ, hun havde saa underlig en Stemme.
Henne ved Kakkelovnen talte to Kaptajner med en Korrespondent fra Kobenhavn en jodisk udseende Person, der skulde berove Berg hans gode Seng inat for at faa Lejlighed til "at se et landligt Kvarter" om Faegtningen igaar: Det var attende Regiment og det havde staaet sig godt. Men Kaptajnerne vidste ikke, om man nojere kendte Rapporten. -Tre Dode, Hr.
Dagens Ord
Andre Ser