Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Herman Bang. Tine blev ved at lobe graedende frem med Vognen, mens Fru Berg raabte de sidste Ord hojt ud i Morket og Blaesten. -Saa reder I nok i det blaa Kammer iaften ... endnu iaften. -Ja ja, svarte Tine og kunde ikke tale for Taarer. -Og hils og hils! raabte Fru Berg gennem Graaden, Vinden tog hendes Ord.
"Skal Jensen hente Vinen?" spurgte William. Faderen nikkede. Inde fra Kabinettet hørte man heftige Kast, naar den Døende fo'r op i Krampen, undertiden en sagte Klage, i Dagligstuen Høgs jagende Skridt. Saa joges de alle op af Champagnens Knalden, Jensen stod forvirret med den guldhalsede Flaske i Haanden, mens Vinen skummende vældede ud paa Tæppet. Berg kom ud.
Hun vidste ikke selv, hvorfor hun kun haengte ved denne ene Tanke. -Jo det er vel Tid, sagde Berg og han gik. Tine fulgte. Hun gjorde i Kokkenet alt i Stand. Officererne kom tause ned, i Borgestuen begyndte Sofie at opvarte Sergeanterne, der spiste, graadigt, men uden at faa Liv i de svidende Ojne. Tine havde sat Maden til Officererne frem, og Sofie begyndte at bringe den ind.
Fru Berg rakte Haanden til hver: Mo'er, sagde Herluf, du har ikke givet Haanden til Hans Husmand, Mo'er, du har ikke givet Haanden til Hans Husmand, Mo'er ... Da Maren Malkepige fik Haanden, gav hun sig til at hyle, som om den Onde vilde tage hende, og slog Forklædet op om Hovedet.
Berg Berg havde sét prøvende over tilhøjre mod en højrøstet Herre-Pousse-Café i hvide Slips.... Lille Diner, sytten Kuverter... er ved Kaffen, Hr. Berg... Hr. Jensen skød undskyldende højre Skulder i Vejret og smilte illustrerende Tilstanden. -Vel Vel... Kellner Jensen drejede som en Top... To Alliancer. Væk var Hr. Jensen.
Men saa begyndte han at tale; afbrudt af Stønnen, med ludende Hoved fortalte han alt, spækkende det med Forbandelser, anklagende dem alle: Martens med sine kalkede Rønner og Spenner, som han kaldte »en Forbryder« og Berg, den Stymper dem alle: Ham ham lod de bære det, raabte han fortvivlet, til han som et Kadaver faldt ned over Pulten.
Da han kom ud paa Gangen for at gaa, lukkede Professoren sin Dør op, og talte nogle Øjeblikke med ham som sædvanlig, mens han aabnede Entrédøren. Og da Berg allerede var kommen ud paa Trappen, sagde han pludselig: -Han kan jo faa det ganske som han vil her hos os. Om De vil sige ham det.
Theodor Franz, Klokken elleve saa' jeg mig nødsaget til at rekvirere Politi.... Det rekvirerede Ordenspoliti var en venlig Betjent, der tømte et Bæger inde hos gamle Adolf i Pulterkamret under den aflægse Kineser. Berg affattede »Tilstrømnings-Notitser« til Aftenbladene. -Ja, min Herre, sagde Hr.
Berg blev raabt hen til Fru Canth, som i en Nichesofa under meget Spektakel fik kredenset Sodavand af Edvard Sundt, Fuldmægtigen. -Kære giv mig Ret, raabte hun. Er det ikke for Bæ'lam ... Hys, Edvard, hvad jeg siger, det er rædsomt med den Anstændighed. Fru Canth var en lille vever Dame med et Ansigt, der hovedsagelig bestod af et Par store, allestedsnærværende og blanke Øjne.
-Den knaekker, den knaekker, raabte Tine det var en Vaegt mens Fru Berg svingede til Grenen, saa Tines Skorter floj om hendes Ben.
Dagens Ord
Andre Ser