Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Hun sad hele Tiden, mens Præsten var paa Prædikestolen, og sagde: "Saa, du Gamle", og kneb i Armen.... Ja Thora Berg førte an til Galskaber. Om Aftenen fløj der en Regn af Smuld og Smaasten op paa Tinkas Ruder.... Og de hørte et Spektakel og en Latter ned ad hele Gaden. -Det er Thora, der gaar fra Selskab, sagde Tinka. De har været hos Borgmesterens.
I Middagsselskaberne, naar Berg og han var sammen, kom han altid efter Bordet og tog Berg under Armen og slæbte ham med sig hen i en Krog, hvor han kunde finde et Par Stole; og der sad han saa, ligeoverfor Berg, uden at mæle et Ord, en hel Timestid i en stor Røgsky.
-Naa, sagde han. Godt er det, at den gamle har samlet en Formue ... Der kommer vel bedre Tider igen.... De skiltes, og Berg gik endelig hjemad Han blev ved at sige til sig selv: Ja, ja ja, ja den gamle har jo Formue og fo'r sammen hvert andet Minut ved Lyden af sine egne Skridt, saa urolig var han.
Theodor Franz havde knappet sin Pels og givet Opbruds-Signal til sin Ledsager, en langhalset Pianist af et særdeles »polsk« Ydre, som Berg først nu blev vaer i en Krog. Berg spurgte beroligende om Tidspunkt og Repertoire, da Martens rev Døren op og sagde helt forpustet af Alteration: At »Hein« ventede dernede. Og Adolf og Berg sagde paa én Gang: -Hvad?
Hun kvaedede Visen ret ud, som kom den fra en Trompet, mens hun stak i Rullepolsen med nogle vaeldige Sting; Fru Berg satte i med Omkvaedet, saa det klang; Polse, Vin og Kaerlighed, det er Livets Herlighed!
Berg, der var dukket frem af Krattet bag sine Hunde, sad allerede paa en Traestub foran Maden og talte med Tine om Roserne hjemme: det var snart paa Tide at tage sig af dem nu. Naetterne var dog blevet kolde. Haven var Bergs og Tines stadige Faellesvirke. Skovrideren var Rosenelsker og krydsede ogsaa Fuchsier; og Fru Berg, der jo var fra Horsens, fik aldrig rigtig Haandelaget i en Have.
Berg laenede Hovedet tilbage og saa efter Tine, der havde Toddyvandet paa Ilden nu og satte Glas frem: -Ja, I er saa gode, begge to, sagde han blodt og langsomt. Og han kunde knap bekvemme sig til at rejse sig fra sin gode Krog der ved Ilden. Inde i Dagligstuen sad Officererne rundtom, i store Rogskyer fra deres Piber, saa maette og saa inderlig varme.
Ligeoverfor Danselokalet, foran hvilket Droskekuskene holdt en Art Æresvagt, drivende op ad Nabohusene, straalte en HalvtredsØre-Butik i fuld Belysning midt i den mørke Husrække. Ser I, ser I, raabte Adolf: Begyndelsen til »Nathandelen«. Indefra Lokalet hørte de allerede Valsen og Dansetrinene. De fik en Loge, men Berg blev staaende paa Balkonen over Hovedindgangen og saa' paa Salen.
-Men hun skal jo blive, hun maa jo blive, sagde Berg, blev han ved at sige, forvirret, pint, uden at vide, hvad han selv sagde; for blot at faa dette Menneske til at holde op, der graed, faa stanset den Graad, den ulidelige Graad. -Hun maa jo blive hos ham, sagde han; det er klart. Han gik op og ned, op og ned. -Og der er jo ingen Grund til at rejse, sagde han tilsidst.
Fru Adolf sad kun med rystende Hoved og gentog hvert femte Minut den samme, stadig den samme Sætning: -At han sidder dér og fryser, sagde hun med en underlig snøvlende Stemme. At han sidder dér og fryser. Pludselig saa' hun hen paa Berg og Spurgte som hun havde spurgt enhver : Tror De, jeg maa sende Klæder der op, sagde hun. -Aa, ja, sagde Berg. -Tror De? gentog hun.
Dagens Ord
Andre Ser