Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
"Maaske et Par Aar," sagde Lægen, "men naar De er bange ..." Berg vendte sig halvt bort. "Er der da intet at være bange for, Doktor Berg?" Ordene kom heftigt, som en undertrykt Bebrejdelse, og det unge Menneske saá atter skarpt paa Berg. "Er der intet at være bange for?" "For Dem intet." Der var en kort Stilhed. "Men Skolen?" sagde William tøvende og slog Øjnene ned. "Aa ja, søg Paaskud!"
Berg gik hjem og spiste hos gamle Adolfs. De to gamle ventede allerede i Spisestuen, hvor en ny Buffet med Spejle stod paa Langvæggen, prydet med en stor pletteret Opsats, hvor paa en Spejlglasbakke tre Svaner svømmede under en Aakande en Fødselsdagsgave fra Konstantin til sin Moder.
Alle Medarbejderne sad kjoleklædte ved Bordene gennem Stuerne, hvor Hr. Gravesen i Feststemning Hr. Gravesen havde selv været Referent ved Kommunens Middag havde tændt alle Gaskroner, og nikkede og hilste gennem Rummene til Berg. Der blev læst Korrektur, og der blev skrevet Referater alle var i Virksomhed.
Frøken Krohn og Frøken Berg, der drak deres The ved den anden Bordende, sagde: -Uha, ja, nu skal man til at tænke paa Vintertøjet. Og de begyndte at tale om Hatte. -Jeg laver mine selv, sagde Frøken Helgesen bag Maskinen. Saa kom der en stor Kvindefigur frem i Døren: -Her stinker fint, sagde hun og førte en hvid Haand op til en bred Næse, mens hun saá til Frøken Friis.
Det blev ud paa Natten, før Frøken Agathe sov i sin jomfruelige Seng med Omhænget med de lyserøde Rosenknopper. -Naa Hjertet op i Livet. Adolf sagde i Centralbankens Port Farvel til Berg, der havde fulgt ham Alverden maatte »følge« Adolf nu, naar han blot skulde gaa ti Skridt ned ad en Gade.
-Ja ... I Berlingske iaften profeterer en Pastor emeritus, at det er Varsel om store Ting, sagde Meyer. De lo begge og skiltes. Kan han no'et? -Véd s'gu ikke. Talen var om unge Adolf, mens Gerster tog »Ess Bouquet« ud af Skrivebordet og rakte Berg. Erhards Essentser var lukket inde af Hensyn til Professoren, der hadede den »Moskuspest« i Stuerne.
-Ham havde de elsket som en Son. En Officer stodte til hans Arm: -Kanonaden stiger, sagde han. Berg vendte sit forvildede Ansigt imod ham: -Synes De? sagde han. Og han gik bort fra Hojen. Officeren saa efter ham Berg naesten vaklede, mens han gik. -Naa, ogsaa han , sagde Officeren til sig selv og saa efter sin Vaabenbroder. Berg gik ned over Marken. Han var paa Kirkegaarden.
Han vidste ikke selv, hvad Paaskud han for Konferentsraadinden fandt til at gaa hvor Synet af hendes gode Ansigt smertede ham, som en hemmelig Tyv ; ude i Gangen stod den lille Fru Stern: De gaar ogsaa, sagde hun, helt forfjamsket. -Ja, sagde Berg. -Ja Jeg ogsaa, sagde hun og gav sig til at knappe Handsken op igen.
Herluf var "Kineser" med strittende Fingre, og Herluf slog Saltomortaler over alle Dyner; Fru Berg og Tine lo, saa Sengene vaklede og gyngede; og Sofie stillede indenfor Doren med en Slat Kaffe i en Spolkumme for at faa Del i Lystigheden.
Og kun en Omnubus klaprede tungt op gennem Tavsheden. Tivolis Navn straalte i Gasbogstaver: Pantomimen var lige endt, og Skarerne drev rundt under de illuminerede Buer. -Kom du, sagde Berg, lad os suge lidt Luft.
Dagens Ord
Andre Ser