Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juni 2025
Der gik Timer. Børnene listede om. Men undertiden lagde hun den aabnede Bog ned paa sine Knæ og med tæt sammenfoldede Hænder stirrede hun udfor sig tavs, før hun læste igen. Hun tog Bøger fra Faderens Reoler. Hun læste om Naturvidenskab og Dogmatik. Hun læste og læste. Faderen gik gennem Stuen: -Skal Du dog ikke ud? -Imorgen. -Du siger det hver Dag. -Ja, men jeg læser.
-Det er nu som Fritz si'er, det er alligevel godt med de "nye Bøger". Det er dog ligesom de lærer En bedre at indrette sig. -Hvordan? -Med Livet, svarede Olivia, der blev ved at se ind i Lampen. De tav lidt begge to. Saa sagde Ida, foroverbøjet i Stolen, og saá ind i Væggen: -Men er Livet egentlig ikke saa ligefremt? -Ja-a....
Desuden havde H. M. Kongen allernaadigst skjænket Høiskolen et fuldstændigt Gymnastik-Apparat og flere private Fædrelandsvenner ydet Hjælp i Penge, Bøger eller andre Ting.
"Ja naar det er noget, jeg kan opfylde, saa ..." "Aa, det er bare ... jeg maatte maaske hellere have gaaet op til Dem paa Biblioteket ... men jeg ved jo slet ikke ... De havde lovet mig nogle Bøger ..." "Ja men det er da ogsaa en Skam, at jeg kunde glemme ... Saa De holder saa meget af at læse?
Hvorpaa Døren igen omhyggelig laasedes. Ingen fik Lov at besøge hende. Ingen fik Lov at se hende. Moderen fortalte, at hun led af et smitsomt Halsonde. Bøger fik Juliane ikke at læse i, Haandarbejde ikke at sysle med. Alle Møbler var flyttet ud af Stuen med Undtagelse af en stivrygget Stol og en Seng.
Og hele hans Raseri, opsamlet i Aar, hele hans Fortvivlelse gød sig ud i en Strøm af hæse Ord, Skældsnavne, hans Dagblads banale Beskyldninger, Ukvemsord, Forbandelser af »disse Apostle«: -Forbrydere, raabte han, Forbrydere ... Falsknere af Moralen Falsknere af Moralen, gentog han, bidende sig fast i hvert Skældsord, der kom ham paa Tungen overfor disse Mennesker hvis Bøger vi læser, hvis Aviser vi faar ind ad vore Døre hvis Liv vi lever ... Liv vi lever, gentog han: Deres var denne By de havde bygget den ... disse Mennesker, disse »Frihedens« Folk, bygget den med deres frie Kærlighed. bygget den med deres frie Tanke med deres »Abetro«.
Men Knøsen sagde ingen Ting. Han følte sig saa uendelig hjælpeløs overfor disse stive, urokkelige Bogstavsrækker og overfor Menneskene og sig selv. Han kunde ikke. Nej, han kunde ikke. Og hans Ansigt faldt ned mod Bogen, og han græd, græd, til han ikke kunde mere. Og da han endelig holdt op, vidste han ikke, hvorfor han havde grædt. Men fra den Dag var han ogsaa bange for Bøger.
Rundt om paa Borde og Stole svømmede det med Bøger, Papirer og Rollehæfter, og midt paa Gulvet sad Drengen og forsøgte at synge "O Dagmar", mens han fægtede i Luften med et gammelt ituslaaet Barometer. Hun foer op med et lille Skrig. "Gud, er det Dem! Hvad vil De her! Har jeg ikke sagt Dem, at jeg ikke vilde ha'e det?" "Jo, det har De. De har Deres Ryg fri.
Naar han om Aftenen sad ved sine Bøger, kunde han ikke lade være at lytte til Klangen af hendes Stemme inde fra Værelset ved Siden af. Den kunde lægge sig saa varmt om hans Hjerte, at han ikke kunde beskrive det, og han kunde blive siddende helt fortabt i det og glemme, at han havde andre Ting for.
Karl gik videre og tænkte paa, at han kunde egentlig ligesaa godt ride med Kate om Morgenen, for han kom s'gu ikke paa Kontoret før alligevel... -Og det er et dejligt Dyr, sagde han. Da han kom op paa Kontoret, var Frøken Koch derinde. Hun havde Brillerne af hun havde lige mødt Ida i Mellemporten og stod og saa hen efter von Eichbaum. Karl fik sine Bøger frem og Kontorstolen drejet op.
Dagens Ord
Andre Ser