United States or Iraq ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og Maren tog sin Tokrone frem og gned den med sit Kjoleærme, indtil den skinnede. Kære, lille Moder! Tak for Dit Brev i Torsdags. Jeg er altid saa glad, naar jeg hører fra Jer; men jeg kommer jo til at længes. Til Julen vil jeg hjem!

Da var det, at den Tanke en Dag opstod i hende at forsøge paa, om han virkelig ikke skulde kunne mærke, hvis nogle af Pengene forsvandt. Og hun gav sig til, saa ofte Lejlighed fandtes, at nappe en Krone hist og en Tokrone her.

"Igaar var det paa Deling," svarede han lidt efter, "der blev drukket tæt." De tav lidt, William holdt en Tokrone paa sine Øjenlaag ... "Jeg mødte din Søster her nedenfor," sagde saa Hoff. "Nina?" "Ja hun saá daarlig ud." William svarede ikke ... "Har Du nylig været deroppe?" spurgte Hoff. William lod distræt: "Nej ej," sagde han saa, "det er noget siden." "Jeg troede, Du spiste der."

Men førend hun forlod Stalden, var hun igen inde i Kammeret og lagde Pungen og Sparebogen tilbage i Kisten: Nu, han var død, vilde hun jo bekomme det altsammen paa lovlig Vis ... Og det andet kunde føre til Opdagelse! Kun en Tokrone stak hun til sig. Det var jo hendes Fødselsdag. Hans Henriksens og den lille Minkas Bryllup var blevet fejret med stor og tung Bondepragt paa Mosegaarden.

Hun var Ruin, #det# var ikke til at undres over i saa høj Alder, men ogsaa i #ham# begyndte det at smuldre, det fornam han godt nok. Menneskets Tid var kort, aa saa kort. Vejret var graat; lave, tunge Skyer gjorde mørkt, Havet førte stræng Tale. Niels Jakobsen mindedes mange onde Nætter, naar han havde gaaet Strandvagt paa denne Kyst for en Tokrone pr.

Og faar hun ham først til at gifte hende, skal hun nok trække Skillingerne fra ham! Jojo! Aa saa la'er di mig ligge aa sulte ihjel! Stasia trak et sammenlagt Stykke Avispapir op af Lommen og rakte Moderen det. Tak, Tak! smilede den gamle og kradsede begærlig Papiret op med sine krogede Fingre. Der laa en Tokrone i det. Du er da en Datter ! nikkede hun, og hendes Øjne skinnede.

»Ja a«, pustede Holst, »for #Fornøjelsens# Skyld er Turen nok værd at gøre, men for den Tokrone, I faar nej TakDe lo alle med smaa Grynt. Saa gik de to ny Mænd til deres Vagt. »Tak for Følgeskab«, sagde Holst til sin Ledsager, den hellige Fisker. »Ja, nu faar De selv Tak«. Fiskeren beholdt hans Haand længe i sin.