United States or Brazil ? Vote for the TOP Country of the Week !


"Hvis Paris havde en Cannebiére, vilde det være et lille Marseille," siger Marseillaneren. Det er nu at tage Munden lovlig fuld. Den rettroende Muhamedaner tør paastaa, at der kun er een Gud, og at Muhamed er hans Profet.

Straks vi kom ud, var det umuligt at se frem for sig; Fossen havde alt for stærk Fart, og Regndraaberne ovenfra løb ligesom oven i hinanden som en Straale, der aldrig knækkede over. Fossen var os egentlig lovlig bred og dyb, Vandet gik os til Livet, men vi kom dog over; saa var det ogsaa, ligesom om vort Tøj selv var bleven til Fosse, saadan drev Vandet af os.

Men med Hensyn til Dekadencen ser han dog vistnok lovlig sort paa Tingen, og hvad Idealet angaar, saa hører det jo nu engang til den Slags luftige Taager, som det er saa sin egen Sag at faa fat paa og blive rigtig enig om, hvad er.

Mikkel Thøgersen havde haft dette uomskifteligt laudable Ansigt foran sig i tre Aar, Ove Gabriels talende Tavshed havde siddet til Doms over ham til enhver Tid. Ove Gabriels retfærdige Øjne vilde flytte sig efter ham og stikke ham med Forbehold, med lovlig Ondskab, til han visnede paa Stolen. Om lidt vilde Ove Gabriel bemærke: Erindre, at det er mit Lys, vi studerer ved.

Han var tro som Guld, og naar undtages, at han til Tider jagede lovlig meget paa Kancelliraadens Enemærker Tjenestepigernes Fløj i Byfogedgaarden gik han ikke sin Herre for nær i nogenting. Jo, en eneste Gang, da han var et Ærinde for Kancelliraaden for at gøre Indkøb henne i Butikken, vendte han beruset tilbage og uden Varer og Penge.

Føj for den slemme, tænkte han, dèr røg s'gu halvandet Tusind Pund, de #kunde# været spart; det var ligegodt en lovlig dyr Kæreste ... Og ind gennem Kahytten styrede han og lige fluks i Kammeret til Miss Mary. De andre blev siddende og pimpede, flere af dem døjede med at se Glasset.

Men førend hun forlod Stalden, var hun igen inde i Kammeret og lagde Pungen og Sparebogen tilbage i Kisten: Nu, han var død, vilde hun jo bekomme det altsammen paa lovlig Vis ... Og det andet kunde føre til Opdagelse! Kun en Tokrone stak hun til sig. Det var jo hendes Fødselsdag. Hans Henriksens og den lille Minkas Bryllup var blevet fejret med stor og tung Bondepragt paa Mosegaarden.

»Den kan Nicolai faae, saa tager jeg Deres Nicolai giv mig Psalmebogen.« »Nei saamænd gjør jeg ikke nei«, svarede jeg, »jeg har laant den og har lovlig Ret til den.« »Vist ikke; det er mig, der har Ret til den, for jeg pleier ellers altid at laane den. Kom nu med den!« »Nei Du faaer den ikke Du kan ligesaa gjerne tage den anden

Det skal jeg dog vise Dem," og der kom et Ryk i Tøjlen, der næsten kastede mig til Jorden. Men i det samme Øjeblik glimtede et Sværd, og Læderet blev skaaret over omtrent to Tommer fra min Hals. "Ved Himlen, Körner, De tillader Dem lovlig meget!" skreg Kaptejnen. "Jeg er Soldat og ikke Røver!" svarede Digteren; "min Klinge maa gerne dryppe af Blod, men kun i ærligt Spil.

Især paa Englænderinderne er der ingen stor Forskjel at se, da deres Bade- og deres Balkostume omtrent er ens. Naar de møder paa Ballet, sidder kun deres Trikottrøjer lidt mere stramt. Alt det kan, som sagt, være ganske fornøjeligt at se paa og være med til nogle Dage. Men for Uger, ikke at tale om Maaneder, turde det hænde, at Adskillige vilde finde det lovlig monotont.