United States or Montserrat ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det lød som vaandefuld Klage, og med hvert Ord betonet i den stigende Hvisken, næsten skreg han: "Hvad vil Jeg nu? jeg véd min Haand er løftet Han havde siddet ubevægelig. Nu pressede han Haanden mod sin Pande, som om han vilde sprede Hjernens Taager Og om mit Hjerte ruller der et Hav, En oprørt Strøm af Ønskers dunkle Bølger Og Stemmer raabe
I det samme Øjeblik var det mig, som om mine egne Tanker brøde frem af de Tvivlens Taager, hvori de havde været hyllede, thi nu erindrede jeg mig paa een Gang følgende Ord fra min philosophiske Propædeutik: »Enhver Forbindelse, der indgaaes mellem Mand og Qvinde, bør, om den skal svare til sin Idee, saavel fremgaae af Tilbøjelighed som være begrundet i et Fornufthensyn.« Der havde jeg jo det Bevis, som jeg søgte, og som soleklart godtgjorde, at jeg burde forlove mig med Andrea Margrethe.
Men efterhaanden blev det anderledes. Thi Pastor Assens talte sig efterhaanden varm. Og hans gammeltestamentlige Forklaring, den kom pludselig til hende som en Spreder af Taager i hendes tvivlfyldte Sjæl. Alt, hvad hendes store Slægt havde forbrudt, det faldt som en tung, uafkastelig Byrde paa hendes Skuldre, og der var ikke andet at gjøre end at bede og bede og lægge sig i Knæ, Dag og Nat.
Thi den sidste Dag i Aaret har dog noget vist Melancholsk ved sig: den kommer indhyllet i Taager og Skyer, ligesom om den vilde græde over det svundne Aar, og Alt, hvad man foretager sig paa den Dag, faaer ogsaa et vist sørgmodigt Præg.
Saa gjorde det heller ikke noget, at det var taaget i Veiret, thi Sylvesterdag maa altid være taaget: den bebuder os jo, at et nyt Aar er ifærd med at bryde frem, men hvad det nye Aar bringer, er dunkelt og ubestemt, derfor skal der svæve Taager foran dets Komme. Gamle var allerede staaet op, men Corpus Juris laa endnu og sov.
Han gik jo imod dem alle, imod Strømmen, imod alle Ønsker.... Men Strømmen var Fordomme, Bornérthed, Taager.... Vist saa, vist saa, han havde bestandig Ret, bestandig, hvordan man saa saá det.... Han saá nok, det var et Ansvar, han var selv opdraget i den samme Fordom, men.... Storhed var Storhed, og stor vilde han jo blive, maatte han blive ellers naa, han skulde nok bære "Høg" over, ad sin egen Vej, de vilde spotte, le, men tilsidst vilde de bøje sig ... og Navnet vilde sejre ad hans Vej.
Men med Hensyn til Dekadencen ser han dog vistnok lovlig sort paa Tingen, og hvad Idealet angaar, saa hører det jo nu engang til den Slags luftige Taager, som det er saa sin egen Sag at faa fat paa og blive rigtig enig om, hvad er.
Friheden selv, sagde man, vilde være den bedste Skranke for Udskejelserne, og dermed slog man sig til Ro. Man glemte, at der paa Bunden af al denne tragi-komiske røde Agitation laa et stort, alvorligt Samfundsspørgsmaal og ventede paa sin Løsning. Det stod i Begyndelsen kun i Baggrunden med tætte Taager om sig.
Smukt og klart Veir medfører godt og frisk Humør, og godt og frisk Humør maa man have, hvad enten man nu skal op til Examen, eller man vil forlove sig. Denne Morgen var det imidlertid graat og diset, ja der svævede endog Taager over Mark og Eng, det syntes, som om Veiret vilde slaae om til Tøveir. Det var slet ikke, som jeg ønskede det, thi sligt taaget Veir gjør En ganske mørk og trist i Sindet.
Greven rødmede som en Bachfisch og stirrede næsten forvildet paa sin Kusine: Gjorde hun Nar af ham? Haanede hun ham? Havde hun ham til Bedste? Men Baronessen vedblev smilende at holde hans Øjne fangne. Store, store Barn! sagde hun og lod igen sine hvide, bløde Fingre dvælende glide ned over hans Kind. Lille, lille Kig-in-der-Welt! Da var det, at alle Taager brast, og at Grev v.
Dagens Ord