United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Men hvor i al Verden kjender Du alle de Børn fra, Christopherspurgte jeg tilsidst. »Emmy har lært mig Navnene paa dem i Sommer, da jeg var herude

Ikke Navnene en Gang paa dem, der skriver. Saa hvis jeg maa laane denne her, saa takker jeg ..." Hun gjorde Mine til at ville gaa. Men Flyge holdt hende tilbage. "Tror De nu, Menneskene bliver bedre eller blot klogere af det, de læser?" sagde han. Hun svarede ikke men saa uforstaaende paa ham. "Ja, for jeg tror det ikke.

»Tror De nu ogsaa, De kan huske, hvad han hedder?« »Ja det tror jeg nok.« »Der kan De see, naar man først lærer dem at kjende, saa husker man ogsaa nok Navnene paa dem. Naar De nu kommer herud til Sommer og tilbringer Sommerferien hos os, saa skal De snart kjende alle deres Navne ligesaa godt som jeg selv

De kaldte ham: "aan mig en Krone" og gik udenom, naar de saa ham paa Gaden. Saa tog han sig sammen en Dag og rejste -Ja saa til Indien. Ja, det er vel ikke det værste. -Therkildsen ham med den store Næse mindes du som altid spillede "Tanten" paa Salen han er død ifjor Saadan dukkede Navnene frem #den# var død, #den# kommen i Embede, #den# var gift, #den# blevet borte. Vi sad saadan og snakkede.

Jeg, der fortæller dette, har deltaget i saa mange Slag, at min stakkels Hukommelse daarligt nok kan huske Navnene paa dem alle, men af alle de rædselsfulde Billeder, som mine Øjne har opfanget, er der intet, jeg nødigere tænker paa end det rødgule Skæg om den blodrøde Mund, ud af hvilken jeg havde draget min Klinge. Men det var først siden efter, at jeg fik Tid til at tænke paa alt dette.

Han tørrede Navnene ud med sit Lommetørklæde det blev helt skident Nej, det var ikke dem, ikke dem endnu! Men Klokken var dog mange, snart halv, maaske kom han slet ikke til at prøve før tolv, isaafald var der syv og tredive Minutter til, syv og tredive. Og pludselig gav han sig til at le sagte ved Tanken om alt det, han saa havde fantaseret forgæves om Morgenen ...

Spenner hen til Herluf: Naar Navnene gør det Han tog kælent henover Papirerne, mens han lagde dem sammen i Bankbudets Mappe med det gyldne »Victoria« paa Bindet. -Ja-a, sagde Martens, som blev ved at sidde og stirre forundret ud i Luften, efter at han havde skrevet under.

Durand, vidste imidlertid slet Ingen Besked om. Man henvendte sig til Regissør, til Skuespillere, man gjennemsøgte Navnene paa alle de Forfattere, der havde leveret Stykker til Theatret; forgjæves, Hr. Durand var og blev en Gaade. Nu vel, mente Direktøren, det kunde jo muligvis være, at han engang havde været anonym Medarbejder af et eller andet Stykke, det var bedst at lade ham staa.

»Men saadan en Mængde«, sagde jeg, »og det er jo ikke alene Børnene, men ogsaa de Voxne. Og saa er Navnene ovenikjøbet eens paa dem Alle! der er lutter Jeppe Peersen og Peer Jepsen, Mads Eriksen og Erik Madsen det er jo umuligt at finde Rede i.« »Jo seer De«, sagde Emmy, »jeg er voxet op blandt dem og har tilbragt alle mine Leveaar her.

Hun stod og læste sagte Navnene, Morten Nielssen og Ane Pedersdatter og Indskriften, et langt Skriftsted. Saa gik hun hen til Kirken ved Koret, hvor Gravkapellet var, og hun lagde sig ned paa Sneen for at kigge ind ad det gitrede Vindue. Der kom en muggen Luft ud fra Mørket.