United States or Ireland ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Saa "Nussebenet" keder sig, hva'? Pigen blev sødlig. Men pludselig slap Franz hendes Arm og løb. -Hva' gør han Nar Pigen skingrede véd man, hvad man vil, Lømmel ... Saadan En engagerer han en Dame og vil ingenting ... Saa var Franz udenfor Skudvidde. Han næsten løb hele Vejen hjem. Hjemme gik han straks i Seng. Men hele Natten kastede han sig og sov slet og uroligt.

Thi jeg var tilsidst bleven skuffet af den ungdommelige Munterhed, som ofte brød igjennem hos hende. Den nye Sprængning forløb ganske som den første; Klippestykket blev staaende, skjøndt det nu næsten var helt undergravet, saa det svævede frit ligesom en Karnap.

Under en Samtale med vor Chef om Forholdene herhjemme, bemærkede han, at vi i Danmark havde en stor Mand i Madvig, hvis latinske Grammatik han høilig roste, idet han tilføiede, at den brugtes næsten overalt i England.

Hele Dagen havde Damerne raslet med Nøglerne og var røget ud og ind for at spørge om Lejligheden, og Ida havde svaret næsten lidt febrisk, udmalende alting, saa det og saa det. Nu sad Frøken Kjær et Øjeblik med Ida ved Bordet, og de talte, lidt afbrudt, om det samme. -Hm, sagde Kjær: saa faar man da et Sted, hvor man kan sove. Ida nikkede. Hun greb sig idag hele Tiden i at sidde med lukkede Øjne.

Martens sad og hilste rundt, saa glad over sin Koks Kunster som en Hundehvalp i et Spil Kegler, og sagde: -Det gør godt i Næsen, naar Laaget bli'r taget af Fadene. Martens nød iøvrigt lækkermundet alle sine Maaltider i Restauranten nu. Hjemme var han næsten kun om Natten og om Søndag Eftermiddag.

Kbhvn. 1917. Medens næsten alle Foraarets lave pudedannede Stauder elsker fri og solet Beliggenhed, har Primulaerne Tilbøjelighed for det halvskyggede, lidt indelukkede og danner derved for Haver med saadan Karakter en Erstatning for hine Planter. Til naturlig Masseplantning egner den almindelige Haveprimula, almindeligvis, men mindre korrekt kaldes Primula veris , sig bedst.

-Grandpapa skulde skrive sine Erindringer, sagde Sønnesønnen hans Stemme var, naar han ikke vogtede paa den, næsten ængstende blød og han lukkede Skuffen. Hans Excellence lo: -Erindringer, sagde han: Erindringer vi har Væv nok. Erindringer hm, der er ingen, som har skrevet deres Erindringer.

Alle Værdier var gaaet endnu mere nedad, Mikkel følte, at han ikke kunde holde sin Stilling ud længere. Mikkel lagde sig op mod Væggen og grundede med Øjnene stift rettet frem for sig. Lidt efter krummede han Hovedet tilbage og lukkede Øjnene, han var kommen i Tanker om Susanna. Næsten i det samme mærkede han en hæftig gnavende Sult, han stod op og langede ud efter Klæderne.

Ovre i det andet Hjørne stod Asta, Berg og lille Fru Stern i en Klynge: Ikke? sagde Asta og næsten »rullede« den lille Frue: hun ligner en Fugleunge? -Nej, nej, rør mig ikke, raabte den lille Frue, hun var purpurrød og skubbede Skuldrene op, saa kilden som et Kid: Rør mig ikke, siger jeg.... Lidt efter lidt trak Herrerne ind i Rygeværelset, hvor Hr.

Hans Læber berørte næsten hendes Øre. Hurtig rejste hun sig fra sin Stol. Skal vi spadsere lidt rundt i Haven, mine Damer? spurgte hun højt Pastor Mascani, Deres Arm! Pastoren bukkede og bød hende Armen. De er saa tavs i Dag, Hr. Pastor? Men hun ventede ikke paa Svaret; hun drejede sig om mod Grev Scheele og sagde: De er nok saa god at være Vært for Ungdommen, Fætter!