United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Rosenfeld havde lyttet et Øjeblik efter Klangen i Fru Alines Stemme, og hun svarede distræt paa et Spørgsmaal af Kammerjunkeren: -Ja, vi har nu hundrede Elever i Skolen. Hvad der gav Admiralinden Anledning til at løfte Barmen i en noget rigelig Udskæring, mens hun sagde: -Ja, det er utroligt, i vore Dage skal de alle ha'e noget at ta'e sig til.
Der laa nu Byen som et mørkt Jordskud ude i Vandet, Usalighedens Ø, hvor al Lyd er Klage, hvor Metaltunger uroer Luften og raaber, saa at det sukker, under den smærteklare Himmel. Luften runger fra og til som en levende, der duver af Pine, Klangen fødes højt grædende og dør som en affældig Bølge hen i Luften.
Ude paa Reden stak et Par Skibe som Skeletter Masterne og ovre fra Værfterne lod Klangen af Hamrene mod de høje Skibsskrog som Lyden af besynderlig dumpe og brustne Klokker. Berg sad der længe, stirrende frem mod Taagen og det døde Sund. Da han kom hjem, laa der et Brev paa hans Bord.
"Min Elskede," sagde han, "hvor jeg er glad for det!" Hvis jeg vilde, kunde jeg naturligvis blive ved med at skrive Side op og Side ned om alt, hvad vi sagde til hinanden, men det vilde, endogsaa naar jeg selv læste det, lyde som saadan noget Vrøvl, at jeg ikke vil det, og jeg kunde ikke gengive Klangen af Roberts Stemme eller hans bedaarende Væsen ømt og tilbedende og bydende.
Vidste De igaar, jeg ikke kunde Tysk? ... Jeg er saa uvidende. -Jeg valgte et neutralt Sprog; Grev Schønaich bukkede. Lidt efter gik han. Ellen sad længe hensunken, uden at vide hvad hun tænkte paa. Saa hørte hun igen Klangen af den Fremmedes Stemme, den var saa blød, og hun reiste sig. -Det var ham, der sang, sagde hun. Og lænet til Dørstolpen sank hun atter hen i Drømmerier.
Konferensraaden havde understreget Fornavnet, der forhen i Klangen af Excellencens Navn havde været som Svinget under et Navnetræk, og Hans Excellence vendte sig, som i et Stød. Men da han talte, lød hans Stemme roligt: -Det er rimeligt, at Du har Ret, sagde han og knugede om Krykken, som han holdt endnu. Og som han spurgte til en Vens Befindende, sagde han: -Hofjægemesterinden er her jo?
Naar han om Aftenen sad ved sine Bøger, kunde han ikke lade være at lytte til Klangen af hendes Stemme inde fra Værelset ved Siden af. Den kunde lægge sig saa varmt om hans Hjerte, at han ikke kunde beskrive det, og han kunde blive siddende helt fortabt i det og glemme, at han havde andre Ting for.
Og man hørte igen ikke anden Lyd end Klirren af Kopperne, mens Ellingsen serverede, og Klangen af en Sølvlænke, som Knuth drejede rundt om sit Haandled. -Nu hugger vi s'gu i Maden, sagde Karl, endnu før Ellingsen var ude.
Dagens Ord