United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Elise blev af Moderen og sine Søskende altid kaldet Kaninen paa Grund af sit stille, sky Væsen og sine smaa, frygtsomme Øjne. Nej, det tror jeg rigtignok ikke, jeg tør paatage mig, Mor! ... Og hos saa fine Folk! Og Kaninen gyste som af Kulde ved Tanken om at skulle forlade Reden. Men Billet blev der alligevel indlagt. Og mod Forventning kom der Svar.
Skovrideren gik ud og hentede Doktoren, der kom i Kjole og med Dannebrogskorset: Hvad er det, gamle Ven, gaar De i Reden paa Festdagen, sagde han, men blev pludselig alvorlig, da han saa Brandt: Løft ham, sagde han til Skovrideren og begyndte hastigt at høre Brandt paa Bryst og Ryg.
Anden Nytaarsdag var der Selskab i Præstegaarden. Den halve Egn arriverede, og der var en Snakken og en Pludren gennem alle Stuer helt ud i Gangen. Det gik altid saadan, al Verden fik Tungebaandet løst, naar de kom i Præstegaarden. Familien Abel mødte først, da Ordsprogslegen var begyndt. De kom altid forsilde. -Tiden løber fra os, sagde Fru Abel. Vi kan aldrig rive os løs fra Reden.
Hans Samtale var pikant uden dog at være saa febrilsk, som han selv senere har charakteriseret den i fortrolige Breve. "Das ist mein Unglück," har han sagt, "dass ich von keinem Gegenstande reden kann ohne mich in ein Gewirr von Gedanken und Bildern zu verlieren."
Med hvide Gardiner og Rengøringsluft. Bai sad tilbords i Sofaen: -Man kommer hjem til sin Huslighed, sagde han. -Hjemme i Reden. Han spiste og drak, som havde han ikke faaet Mad paa hele Rejsen. Enkefru Abel havde vaade Øjne af at sidde og se kærligt paa "vor Hjemkomne". Han fortalte om Rejsen. -Theatrene, sagde Enkefruen. -Sæsonen -Gravsten havde han købt ... Fanden til Pris....
Spurv eller Ørn, ud fra Reden maa de flyve, naar Vingernes Fjer er vokset, og ud til en anden Scene maa vi, hvor Horisonten er større, Himlen mere vid, hvor selv Drømmene kan flyve højere og hvor Livet, vi drømte, kan blive til et Liv, vi lever ..." Der var noget tiltvunget over dette dæmpede; man gik paa hel Jord og Jorden gyngede
Hun sagde, hun vilde besøge hende og tage hende med hjem i Reden. -Men det er Repetitionstid, du og vi sidder til Halsen i franske Gloser.... De skiltes. Katinka blev staaende og saa' efter hende. Hun havde en kort, stumpet Fløjelstrøje paa og en gul Kjole. Det var alt sammen taget paa skraa, og saa' ud, som det var lidt for snævert. De saas først igen omtrent en Uge efter i Kirken.
Ude paa Reden stak et Par Skibe som Skeletter Masterne og ovre fra Værfterne lod Klangen af Hamrene mod de høje Skibsskrog som Lyden af besynderlig dumpe og brustne Klokker. Berg sad der længe, stirrende frem mod Taagen og det døde Sund. Da han kom hjem, laa der et Brev paa hans Bord.
Vi havde ogsaa den Fornøielse at see Sir Benjamin tilligemed Lady Pine og nogle andre Herrer og Damer, der havde viist os Gjæstfrihed, ombord hos os en Formiddag. Korvetten havde pyntet sig paa det Bedste, og viste sit Galanteri mod Damerne ved om Morgenen at varpe længere ind paa Reden, hvor der var smulere Vande og mindre Udsigt til Søen og Søsygen.
Børnene artede sig vel, selv solgte Otte Iversen Vildt fra sine Skove og drev en Forretning med Stude, han sad godt i det. I dette Øjeblik, da den fremmede, Susannas Søn, knasede et Ben mellem Tænderne, laa hans spæde Børn inde og sov, og hans svagelige Frue skulde barsle til Juni vilde denne Ulv nu trænge sig ind i Reden og æde dem allesammen ud? Nej.
Dagens Ord