United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !


Stuen var meget stor, og kun Skrivebordet, hvor Chefen sad, laa i Lys af et Par Lamper. Hr. Rowan løftede Hovedet op fra sine Akter og hilste, med sit anstrengte eller bedrøvede Blik frem mod Herluf. -Jeg har maattet ulejlige Dem endnu iaften, sagde han med sin mærkelig dæmpede Stemme, som talte han bestandig i et Sygeværelse. Vi maatte strax endnu i Dag føre den anholdte sammen med Dem og Hr.

William var tung i Hovedet af Sindsbevægelse, og det anstrengte ham at tale. Han lagde ikke Mærke til, at Hoff standsede paa Hjørnet under en Gaslygte. "Her bor jeg," sagde Hoff. William saá sig om. "Allerede," sagde han, og mest for at sige noget, inden han bød "Farvel" han følte, han havde været uhøflig spurgte han: "Hvorfor var det saa naivt at holde den Tale?"

Men han forstod af sig selv Grunden til al denne anstrengte Flid forstod, hvor dybt Bøgs Æresfølelse var bleven saaret ved den Latter, den usalige Artikel havde bragt over ham. Nu vilde han have Oprejsning. Han vilde gøre en Opfindelse. Hansen-Maagerup følte sig i sin bestandig prikkende Anger greben af en uimodstaaelig Trang til at gøre Bod.

De talte inde paa Scenen han fornam det som et Forvirret Skænderi, hvis Ord han ikke fattede, en Gang imellem hørte han en Lyd nede fra Gulvet, og han fo'r sammen og greb ved Kulissen for at holde sig fast. Hans Hænder var fugtige. Saa anstrengte han sig pludselig for at høre.

Den fremmede lagde sig nu paa hendes Leje, og det varede ikke længe, før Kvinden kom til at svede; og hun, som var smukkere end andre Kvinder, kom til at lugte af Ræv. Manden anstrengte sig længe for intet at sige; men da Lugten blev strammere og strammere, brast det til sidst ud af ham: „Men hvor kommer dog den Rævestank fra?“ Da hørte han Skrig fra en Ræv: Ka, ka, ka, ka!

Stemmen slog over, saadan anstrengte han sig. Stella sad ganske stille og saá paa ham. Saa lagde han Bogen og gik frem foran Spejlet og talte med sig selv, slog ud med Armene og stillede sig i Position. Lidt efter laa han igen paa Maven, rød i Hovedet og svedende. Man kunde godt tale rundt omkring ham, det forstyrrede ham ikke. Han hørte kun Samtalen som noget fjernt, langt borte.

Fru Kaptajn Petersen havde talt om Indtægter og om to Veninder, gifte i Handelsstanden, som for anden Gang i fire Aar skiftede Møblement og »tog nyt« og hun sluttede med sin forbitrede Stemme: -Ja der er Folk, der tjener Penge. Og alle Damerne sad nu tavse, i Lyset fra Lamperne, med det samme stramme og anstrengte Udtryk i Ansigterne.

Stemmen kom langt borte fra, og det anstrengte hende at faa den frem. Det var underligt at høre dette gamle, nedbrudte Menneske synge. Hun sad halvnøgen paa Briksen med korslagte Ben; det var, som om hendes Knogler skulde bore sig igennem Huden, saa mager var hun. Øjnene lukkede hun halvt til, medens hun vuggede Hovedet frem og tilbage og sang.

Men saa er det Forskjellen mellem de forskjellige Naturer indtræder i Tidens Løb: saadanne Mænd, hos hvem de ædlere Spirer ere stærke nok, de udvikle sig virkelig imod dette Ideal og befæstes mer og mer deri, men de Andre kunne ikke holde sig paa den Høide, som de ere løftede op til, de synke endogsaa under. 20de April. Hvad jeg skrev sidst anstrengte og betog mig meget.

Det var strenge, viljehaarde Mænd, som forstod at arbejde, og som vidste, hvad de vilde. De skyldte deres Jernflid og deres stærke Hjerner deres Lykke. Men ved Siden af Dygtigheden og den anstrengte Flid gik i hele Slægten en vis urolig Excentricitet, en Hang til Overdrivelse i alt, som skaffede sig Udslag paa forskellig Vis.