United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Farvel, min elskede!“ sagde han stille og rakte Hænderne ud imod hende. Hun fo’r sammen, som om det var noget ganske uventet, der hændte. „Nej nej, endnu ikke!“ raabte hun angst „aa, gaa endnu ikke!“ tilføjede hun bønligt. Han trak hende ind til sig og tog hende i sine Arme. „Jeg maa gaa! Jeg tør ikke blive længer!“ sagde han. „Farvel, Tania, min egen, min elskede!“
Ak ja,“ tilføjede hun tankefuldt, med et Suk „af hvilke Tilfældigheder afhænger dog ikke vor Skæbne; nu maa vi se at faa fat paa David, for at han kan gaa rundt til vore Folk og give dem Besked. Vi er lige ved Davids Hus, kender du Stedet igen?“ „Nej, jeg har ikke Begreb om, hvor vi er,“ svarede Andrey.
„Nej, hvor kan du tro det?“ svarede Vennen. „Det vilde være rent umuligt; hun vilde jo bringe ham i den ene Forlegenhed efter den anden. Hun bor for sig selv i det Distrikt, hvor hun har sin Gerning.“ Georg tilføjede intet videre, men saa med et underligt Blik hvori der laa baade Ømhed og Sorg op paa sin Ven. Dette Blik forfulgte ofte Andrey; han kunde ikke forklare sig det.
„Nej; men det har været en frygtelig Tid for mig!“ svarede hun. „Men nu er det alt sammen glemt!“ tilføjede hun fornøjet og fortalte smilende om alle sine Ængstelser. „Tilgiv mig, du søde! Nu ser jeg først, hvor styg jeg har været imod dig!“ sagde han. „Bryd dig bare ikke om det! Det var dumt af mig straks at tro det værste. Næste Gang skal jeg være mere fornuftig
„Zanaida Petrovna!“ sagde Repin, „vær saa venlig at skænke mig et Øjeblik. Der er noget, jeg gerne vil tale med Dem om. Tania!“ tilføjede han henvendt til Datteren, „send os vor Te herind!“ Han vilde have at vide af Zina, hvorledes det i Grunden forholdt sig med hendes Mand, for hvem han nærede stor Interesse og spørge hende, om han ikke paa en eller anden Maade kunde være hende behjælpelig.
„Ja,“ svarede Andrey. „Pengene og Passet vil kunne være her om tre, fire Dage, haaber jeg, og det er tilstrækkelig Tid til mine Rejseforberedelser.“ Efter en næppe mærkelig Pavse tilføjede han: „Jeg vilde ønske, at jeg vidste, om de allerede er komne under Vejr med hans Navn?“ „Om hvem taler du?“ spurgte den unge Pige og saa
„Nej! Politiet kender ikke mig, hvorimod de har udfundet dit Navn og er rasende paa dig Desuden,“ tilføjede hun drømmende „er det en helt anden Sag med mig! Hvis Boris var en fremmed for mig, vilde jeg ubetinget sige, at Sagen burde opgives; men nu kan jeg det ikke. Derfor maa jeg fortsætte alene
„Men du vil straks blive genkendt og øjeblikkelig ført i Arrest!“ sagde Georg. „Aa nej!“ svarede Andrey smilende. „Intet Menneske falder paa at søge mig i Fængslets Modtagelsesværelse. Det ser kun farligt ud. Jeg maa have det Brev, førend jeg rejser!“ tilføjede han alvorligt. Uden at vente paa yderligere Indsigelse skyndte Andrey sig bort.
„Georg er den bedste Mand meget bedre end du!“ sagde hun og satte sin lille Finger energisk paa hans Pande. „Men siden den Aften, da du første Gang talte til mig hjemme i min Faders Hus har mit Hjerte tilhørt dig. Og jeg er stadig kommen til at holde mere og mere af dig! Jeg véd ikke selv hvorfor,“ tilføjede hun smilende og saa paa ham med et langt, ømt Blik.
„Vi ventede Dem ikke saa snart,“ sagde hun. „Zina sagde, at De ikke kunde være her førend om tre Dage. De ønsker formodentlig straks at opsøge hende?“ „Det gør jeg unægtelig hvis det da er Dem belejligt?“ svarede Andrey. „Jeg skal være færdig om et Øjeblik. Zina bor ikke langt her fra,“ tilføjede hun og forsvandt bag det Shirtings Gardin.
Dagens Ord
Andre Ser