United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg er ræd, de gjør det ikke de har været saa gode venner altid. Da blir man ikke saa let forelsket, vel? I nogen, man kjender saa godt fra før. Og de er saa like igrunden. Men det er motsætningerne, som tiltrækker hinanden, sier de. Jeg synes det er dumt, det er saan men det er det vist. Men det var bedre, man forelsket sig i nogen, man var saan beslegtet med.
De andre tre gik foran; Helge fulgte litt bakefter med hende. «Jamen frøken Winge ærlig talt, synes De ikke, jeg er en skrækkelig kjedelig fyr og ha faat med ut?» «Nei kjære . Det er bare det, at De kjender ikke os, og vi ikke Dem endda.» «Jeg har saa vanskelig for at bli kjendt med folk blir det egentlig aldrig. Jeg burde ikke blit med, da De var saa snil at spørre mig iaften.
Men med ett kvak hun. Hun hørte nogen gik i grinden til gravgaarden, og hun saa en mandsskikkelse komme frem mellem gravene i skumringen. Han kommer over til den del av gravgaarden hvor hun sitter. Hun synes hun kjender ham, dog nei! det kan ikke være mulig.
Like foran dem, men endnu langt borte, laa en liten hvit firkant indfattet i grønt. Ved Sandholme skole. „Det der er skolen, den lille firkantede flekken,“ sa Sir Ralph. Han og Dale stod og saa ut av vinduet. „Til høire for den, over trærne, er landsbyen og kirken. Jeg kjender mig godt igjen.“
«Nei kjære Dem » hun smilte. «Det vilde da bare være hyggelig se der gik trikken Deres og Heggen kjender De jo fra før, og nu os . Vi skal nok passe paa at faa Dem ekspedert rigtig hjem og saa hvis De ikke er træt.» «Nei træt! Jeg vil forfærdelig gjerne faa være med dere, jeg,» sa Helge ivrig og lettet. De andre tre begyndte at foreslaa kneiper.
Jeg var meer end blind, om ei jeg min Annalidens Øje flux gjenkjendte grant og nøje her i denne Glemmigej. Ak, jo meer jeg seer paa den, kjender jeg mit Barn igjen, skilner jeg grangivelig min fra andre Glemmigejer. Gud, mit Barn, velsigne dig, Du har slynget, som du plejer, Armen om din Tvillingbroer: Rosenknoppen der, som groer Glemmigejen min ved Siden: Benjamin og Annaliden .
Det var Helved ei med hvide fromme Spøgelser opfyldt, nei, et luende forgyldt, Helved fra sin Glimmerside, Jordens Helvede, hvori jeg den Aften blikked ned: Helved, som det findes i vore egne høje Stænder, og som Folket ikke kjender, skjøndt den allerbedste Ved, hvoraf glimrende det brænder, hvoraf det sin Næring suger og uhyre Tal forbruger, er dets Børns Uskyldighed.
Ja det kan jeg da saa levende tænke mig. Aa gud stakkars hende stelle sig slik, at hun blir avhængig av ham paa den maaten han har latt hende krype paa knæ, er jeg viss paa. At hun kan være slik idiot naar hun kjender ham . Aa men tænk Jenny at han skal ha et litet barn med en anden aa gud, aa gud, aa gud.» Jenny hadde sat sig paa stolarmen.
Da læseren maaske ikke kjender til det, skal her forklares, at under en „progressive supper“ serveres kun en ret paa hvert sted, og unge og gamle reiser da i flok og følge fra det ene sted til det andet og spiser. Under den omtalte „progressive supper“ i Glenfield-settlementet blev man enig om at begynde hos Asbers.
Hvem kjender engang Spaniens Storhed, Spaniens geniale Storhed, som det besidder fordi det har vidst at bevare sin nationale Individualitet? Verden kjender kun Storheden af dets Ulykker. Gamle Adrians Blomsterbed Aar ere rundne. Der staaer en Hytte, hvor Præsteboligen stod. Eensom staaer den der uden Naboer.