Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Nu stod Provsten op; bred og stor vuggede han et Ojeblik sit Caesarhoved frem over Bordet: Ja, brod han ud og lagde sin Haand myndigt ned paa Dugen, de Ord, vi har laest, spejler Nationens Haab . Det er vor Fortrostning og vort Haab og han rettede sig rank, saa det hvide Bryst stod frem som et Pantser at Dannevirkedagen, den vil vaekke vort gamle Land.
Duroc!" skreg jeg og greb ham i Skulderen. "Slottet brænder!" Knøsen laa besvimet paa Gulvet, udmattet af sine Saar. Jeg fo'r ud i Hallen for at se, hvorfra Faren kom. Det var vor Eksplosion, der havde tændt Ild i Dørens Karm. Inde i Oplagsrummet brændte allerede flere af Kasserne.
Kun een af dem fastholde vi som vor egen, idet vi i Anstændighedens Navn anlægge Sag imod Havnekontoret. Det er den første offentlige Bygning, man hilser paa, naar man kommer, den sidste, man passerer, naar man gaaer; der er kun een Ting, der kan forsvare dens Ydre nu det nemlig: at man ikke bemærker den.
Jeg har tænkt meget paa, om jeg ikke skulde se at faa min Onkel til at opgive denne Bestemmelse. Nei, nei, kjære Fenger, sagde den gamle ivrig og strakte Haanden ud ikke det Arbeidet kan ikke rette sig efter efter vor Tilbøielighed .... Pligten først Virksomhed jo før jo heller Mandens Kjærlighed arbeider og Kvindens bier.
Men denne Gang havde jeg dog gjort ham Uret, thi han var endog den Første, som begyndte. »Skriv, Nicolai«, sagde han til mig, og derpaa begyndte han at dictere: »Vi binde i Rimenes festlige Klang »Den Nyhed, vi har Dig at bringe, »Thi mægtig fra Hjertet frembruser vor Sang, »Og ei vi formaae den at tvinge. »To elskende Hjerter to elskende Hjerter
Og allerede en Time efter Jordpaakastelsen stod Luften i Brand omkring Sørgeskaren. Nils vilde som den ældste Søn sætte sig i Besiddelse af Stamgaarden. Ikke før Du har udbetalt os vor Arvelod! sagde de andre. Vil I ruinere mig? skreg Nils. Og Bankieren talte fransk, Greven talte polsk, Nils og Fru Karen talte dansk, og der var ikke Enighed at opnaa.
Thi hvad Tilbøieligheden angik, saa var jeg jo virkelig forelsket i Emmy, og hvad Fornufthensynet angik, saa var der jo ingen Tvivl om, at Emmy vilde blive en fortræffelig Præstekone: derpaa havde jeg jo havt Beviser nok under vor Vandring igjennem Landsbyen.
-Vor Herre bevar' os, hvad det gi'er for et Rod, naar Fruen en Gang ta'er fat, sagde Pigerne. De gik ogsaa omkring, spændte og nysgerrige. Færdige blev de først ud paa Natten. For ferske Pølser skulde der stoppes og Dejg skulde der lægges og alle Husets Klude skulde vaskes til Jul. Moderen sad midt i Pølsemageriet, i Bryggerset, med opbunden Kjole og sang for til Viserne.
Og disse Minder vil dvæle ved en stille Sø, der slumrer i en Sommernat som denne, ved en rosenduftende Kirkegaard, hvor Danmarks gamle Storhed drømmer i tusinde Kroge og Hvidernes evige Berømmelse lever hos deres Slægtninge, Valdemarernes; som kvidrende Fugle vil Minderne synge om os, naar vi, Fremtidens Sønner, gaar bort fra vor første Ungdoms Hjem, hvor Fortiden blunder.
Et lille, rapt Maskineri og saa en gemen Tragt, som kunde synge, fløjte, le, græde, aflevere Orkesternumre og tale alle mulige Verdenssprog, selv grønlandsk! Saaledes hørte jeg en Grønlænder karakterisere vor Fonograf. Til en Begyndelse var Talerne, særlig de grønlandske, det, som forekom dem at have mest med „den sorte Kunst“ at gøre. Ingen var rigtig glad ved at staa ganske nær ved Tragten.
Dagens Ord
Andre Ser