Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Jeg stod ved vort Vindu og vilde følge efter, men jeg véd ikke ... jeg var bange, saa angst, at maaske var hun død, og jeg sagde til Mama: -Gaar Du ikke med?
Kobbersmed Thønnichsen lod strø Buksbomkviste og Sand for alle større Kunder. Glemmer Du Kopperne? sagde Fru Brandt, og Ida tog dem. Fru Brandt fulgte i Spejlet, hvem der gik til Sørgehuset. Ovre i Kæmner Sørensens Vindu blev der rullet ned for Solen. Den plagede altid Kæmneren i Middagsstunden, naar der kom Ligtog i Gaden. Drengene, der kom fra Skole, løb forbi paa Fortovet og hvinede.
Qvam saa hen imod "A" og spurgte Frøken Roed: -Er han ikke i Seng? -Nej. -Og imorgen skal han ha'e sit Tøj? -Ja. Dr. Qvam aabnede Døren derind. Herren paa "A" sad oppe i Karmen, i det aabne Vindu, og stirrede ud i Stormen. Bygen var forbi og det var stjerneklart igen. -Sidder De der, sagde Dr. Qvam: det er en Smule mod Reglementet.
-Ja, Satan til Historie dér ligger Madsen i den værste Tid ... Naa, vi vil haabe det bedste ... Hr. Kiær slog den nye Forvalter paa Skulderen. -Gud hjælpe os, sagde Præstefrøkenen. Et højst almindeligt Husdyr. Den grønmalede var inde, og Fællesmejeri-Spandene var hevet ud af Godsvognen. Toget begyndte at gaa, da en Bonde skreg fra et Vindu. Han havde ingen Billet.
Tine stod ved sit Vindu, mens Sangen blev svagere og svagere: ... mod de Tysker, Slaver, Vender, hvor man dem paa Tog hensender en Ting mangler for den Have, Leddet er af Lave. -Nu var de ved Skovridergaarden nu drejede de ind. Og det var kun Landhandlerens fra Notmark, der arbejdede saa tungt med Hestene op om Krobakken i den stille Nat.
Han flakkede op og ned, fra Dør til Vindu og standsede igen ved Agnes' Stol og sagde ud i Luften: -Jeg havde jo ikke troet det, Frøken Agnes. Doktoren aabnede Døren: Kom, sagde han. Krampen var begyndt igen. Bai skulde holde hendes ene Arm. Men han slap den igen. -Jeg kan ikke, sagde han og gik med Hænderne for Ansigtet. De hørte ham hulke inde i Kontoret. -Tør Panden, sagde Doktoren.
Det var, som hendes Nøgler kom saa langsomt ind i alle Laase, og hun saá ikke Oldfruen, der nikkede fra sit Vindu. Det var kommet som en Angst over hende straks, hun havde sendt Pengene igaar.
-Men man har det forklarede Minde, sagde hun. Og Gensynet. -Ja. Bai førte de to Fingre hen over Øjnene. De talte om "den kære Afdøde", mens Bai fik sit andet Glas. Lille-Jensen sad i Mørke ved sit Vindu, for at høre, naar han gik. Lille-Jensen var mest i Præstegaarden i den sidste Tid. -Hos Abels holder de vist ikke af Forstyrrelse, sagde Lille-Jensen.
-Der er Ida Abel, sagde Præstefrøkenen, Jeg kender hende paa Sløret. Et bordeauxfarvet Slør stod ud af et Vindu. Toget holdt, og Døre blev slaaet op og i. Fru Abel skreg sine "Goddag" saa højt, at alle Nabokupeernes Rejsende kom til Vinduerne. Ida-Yngst klemte arrigt Moderens Arm hun stod endnu paa Trinet: -Der er en Herre med Toget hertil -Hvem er han? Det gik som Kæp i Hjul. Ida-Yngst var nede.
Ved det øverste Vindu havde Frøken Rosenfeld løftet Ida op i Armen. Ida holdt sig hos hende hele Dagen, uden at tale, kun følgende hende, med kolde Hænder, som en krank lille Skygge: -Se dog, se, sagde hun. Der gik en Raket op igen, da Feddersen kom forbi med Frøken Adlerberg: -De gaar ikke højt, sagde han.
Dagens Ord
Andre Ser