United States or Svalbard and Jan Mayen ? Vote for the TOP Country of the Week !
William var blevet blussende rød, han saá et Øjeblik stift paa Nina, med stirrende Øjne, som om han havde faaet Øje paa en Afgrund saa gav han sig til al le. "Er det de Høgers Ære?" Han blev ved at le. "Ja, netop og Du er den sidste!" "Netop derfor gør jeg det," sagde han sagtere, "I kan være rolige." "Og Du synes, at Faders Navn har sin Plads paa en Theaterplakat?" Ninas Stemme rystede.
Saa ufortrøden, at Moderen til sidst sagde: Nej, la' nu være aa fortæl mere, Søren! Jeg tør ikke være her alene! Og saa begyndte hun for tyvende Gang at trænge ind paa Sønnen for at faa ham til at flytte herind i Huset. Hun var gammel, sagde hun, og hvis der skulde komme noget paa, saa laa hun her og kunde hverken faa Hjælp eller Raad, men maatte dø som et andet Kreatur!
Thi også Syndere låne Syndere for at få lige igen. Men elsker eders Fjender, og gører vel, og låner uden at vente noget derfor, så skal eders Løn være stor, og I skulle være den Højestes Børn; thi han er god imod de utaknemmelige og onde. Vorder barmhjertige, ligesom eders Fader er barmhjertig.
Undertiden spadserede de i Haven, nede i den store Poppelallé ud mod Mosen, hvor ingen kom, og hvor de kunde være helt uforstyrrede og usete. Kamilla tog hans Arm og, bøjede tæt ind imod hinanden, vandrede de frem og tilbage i Gangen Time efter Time. Forunderligt nok talte de næsten bestandig om Fremtiden.
Jeg havde endogsaa en Mistanke om, at dette var Tilfældet med den gode Stephensen selv, der nu blev mer og mer veltalende; han vilde formodentlig gjerne glimre for Blondinen, der virkelig ogsaa syntes at være ved at daane af Beundring.
Til disse »Promenader« kom hun bestandig tilbage, idet hun roede om i Luften med sine snavsede Labber, for at antyde deres overordentlige Udbredelse, og idelig gjentog Ordene: »da'rim und dort'nim«. Enden paa det blev, at vi mødtes paa Halvveien. Hun lovede, at Alt skulde være fix og færdig, naar jeg kom otte Dage senere, ved Feriens Begyndelse.
At jeg spurgte mig for om en Dresdener-Bekjendts Skjæbne i Danmark, kunde neppe være paafaldende, og hvis Nogen anede en dybere Interesse, saa bekymrede jeg mig ikke stort derom. Jeg vilde vide Besked. Den almindelige Mening var, at de levede lykkelig sammen, det var jo et Passions-Giftermaal, en Ungdoms-Kjærlighed maaske en første.
Den stakkels Lærerinde saae ingen anden Udvei, end at tage sit eget Shawl af og svøbe hende ind deri. Da jeg selv er temmelig kuldskjær, kunde jeg levende føle, hvad det maatte være for hende at komme af med Shawlet, især da jeg havde lagt Mærke til, hvor velbehagelig hun trak det fastere om Armene og puttede den lille Hage ned mellem de bløde Folder.
Og det gjorde Robert med stor Højtidelighed. "Nu vil jeg ikke mere skælde Dem ud," sagde jeg og lo. Han bøjede sig ned og kyssede mig paa Panden. "Du er en smuk Tigerkat," sagde han, "men selv et Aar sammen med dig vilde nok være Umagen værd." Hvorpaa Roberts Øjne flammede, og jeg lo igen, idet vi allesammen gik ned til Lunch. Hertugen er, naar alt kommer til alt, ikke saa slem!
Og jeg skal vise dig, at jeg er Mand for at være Herre i mit Hus! Han greb hende igen i Armen og ruskede til. Forstaar du mig? For staar du mig? spurgte han. Jeg vil ha', du skal lystre! Jeg har godt set dig grine til din Greve, naar jeg sa'e noget, der ikke passede Jeres fine Fornemmelser. Mange Gange har jeg set det. Men hvem er det, der har købt nye Kjoler til dig? Og Vognen? Og Ridehesten?
Dagens Ord