Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 22. juni 2025


Men det værste var dog, da du selv begyndte at tale om den heldige Feiltagelse, og jeg ikke turde bekjende det, men blev ved at lyve for min egen kjære Ven da blev jeg saa led ved mig selv. Men hvorfor turde du da ikke »bekjende det«, som du kalder det?

Men Regissørens Klokke gik som sædvanlig og de hørte Forspillet og Koret af Fyrstinde Artemisias Hofdamer: En Kop endnu, om jeg maa be'. En Kop endnu! Nej vil man hun drikker tre Tre Kopper Thé. Der blev banket let paa den modsatte Dør, og Betjenten gik ud. -Hvor er han? sagde Frøken Hansen, strækkende sig hastigt frem over Bordet, hviskende, som hun ikke turde tale.

M'r woll'n ä mal spazieren gehn von einer Stadt zur andern: Ri-ra-rutsch m'r fahren mit der Kutsch. Denne Børneleg satte mig en halv Snes Aar tilbage i Tiden. En af disse Stemmer var Minnas, og det var hendes lyserøde Kjole, som jeg gjennem Buskene saae dreie rundt som en Top, hver Gang de raabte »Rutsch«. Hun var ovre hos en Veninde, her turde hun jo ikke lege med andre Børn for Faderens Skyld.

Har nogen været slem imod Dem sig mig det, sig mig det," hans Stemme skælvede af Medfølelse. "Det er det er ingenting," mumlede jeg. Jeg turde ikke se paa ham, jeg vidste, at hans Øjenbryn var trukket op paa den Maade, der tiltrækker mig saa forfærdeligt. "Hør," næsten hviskede han og bøjede sig over mig. "Jeg vil have, at De skal være Venner med mig, saa jeg kan hjælpe Dem.

I saa Fald turde de haabe at allerede den første Harpun vilde afgøre dens Skæbne. Men det var ikke sandsynligt; Kaptajn Hull følte kun altfor sikkert, at der var en anden Grund til at den forholdt sig saa stille, og et hurtigt Blik fra Baadsmanden fortalte ham, at denne havde den samme Mistanke. Men der var ikke Tid til Overvejelser, nu var Øjeblikket kommet, hvor der maatte handles.

Men naar det var ondt Vejr og haard , naar Baadene gik ud, krøb han sammen hjemme i en Krog, for han turde jo ikke gaa med, hvis der i Dag var en, der spurgte ham. Og saa kunde han sidde hjemme i Krogen og mumle og mumle. Og han kunde le ganske højt, uden at han selv vidste hvoraf.

Men da Lord Robert kom ind og kom hen til os, var det meget haardt, at jeg straks maatte rejse mig og gaa og lade, som om jeg vilde tale med Malcolm. Jeg turde kun se op en Gang imellem, og jeg saá, at Lord Roberts Øjne var fæstede paa mig med et bebrejdende og bedende Udtryk, og den sidste Gang var der ogsaa Harme i dem.

Jeg listede mig hen og rørte ved den, men turde ikke dreie den, for ikke at gjøre hende forskrækket. Jeg gik tilbage i Værelset og fortsatte Afklædningen, idet jeg dog bestandig skelede til Nøglen, ligesom jeg to Aftener iforveien havde skelet til hendes Brev. Men jeg havde ladet det være uantastet, og allerede idag havde jeg faaet det tilsendt aabnet, med Ret til at læse det.

Naar saa Afgørelsen er truffen, ligegyldigt hvordan, saa faar man Fred. Det maa vel være det, man kalder Lykke." "En fattig Lykke, synes jeg." "Mon Livet har den rigere?" "Ja men saa hun Din Forlovede?" "Hun! Jeg tror ikke, hun beklager sig. Hun længtes efter Lys og Luft, men hun turde ikke selv kæmpe sig frem til det. Saa kom jeg og tvang hende dertil. Nu har hun faaet Ro."

Dette Slags Svar havde imidlertid beroliget mig; jeg vidste ikke mer at sige, og turde heller ikke plage hende, skjøndt denne tavse Marsch i Hælene paa hinanden var mig rædsom pinlig.

Dagens Ord

smilende

Andre Ser