Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. oktober 2025
Mennesker og Dyr er for den primitive det Midtpunkt, hvorfra han fortrinsvis ser Tingene. =Mennesket.= For os Kulturfolk bestaar Mennesket kun af to Dele: Sjæl og Legeme . For primitive bestaar Mennesket af mange Dele foruden Legemet: Skygge, Drømmeskikkelse, Navn; selv Ejendom, Klæder, Fodspor, et givet Løfte hører med til Personen.
-Ja ja, nikkede Lange bekymret. Naa man gaar og sér Tingene og lærer s'gu en Del, sagde han med et opmuntrende Nik hen til Arnoldsen, der gik ved Siden af ham, stille og blegnæbet. -Og hvordan gaar det med Deres Haandværkssvende, Arnoldsen? spurgte Herluf. -Godt, sagde Arnoldsen kort.
"Aa lad os nu først se, om der er Grund til det. For nu kommer det an paa, om jeg kan faa en Kontrakt med Selskabet som jeg vil have den." "Det maa Du da sagtens kunne." "Det skal Du ikke sige. Jeg bragte det jo straks paa Bane ..." "Og hvad sagde han saa?" "Han slog det hen. Han klappede mig paa Skulderen og sagde, at jeg var en stor Idealist, men jeg lærte vel at se mere praktisk paa Tingene.
Gamle Pastor slog sig paa Maven af Fornøjelse. Jordbærlikøren kom paa Bordet med Smaakager. Fru Linde sad i Sofaen med Fru Abel, for at faa at vide, hvordan det var "blevet". Det var "blevet" i et Lysthus ... ved Stranden.... Gamle Pastor drak med Louise-Ældst. -Naa, naa, man véd, hvordan det gaar, naar der først er gaaet Hul ... Der kommer Bevægelse i Tingene, sagde gamle Pastor. -Hr.
Og idet han ligesom oversaa en lang Felttogsplan, tilføjede han med Hovedet lænet mod Vinduessprossen: Og Teatret giver ogsaa Plads for Reklamen, du Han vendte sig lidt efter og begyndte igen at gaa, mens han talte i en anden Tone: Man maa sé Tingene, som de er, du, og være praktisk, Kunstnerne er ogsaa blevet Mennesker, som vil leve og sidde blødt.
Onkel Kihler kan gøre og sige, hvad han vil men hvad jeg tænker, det er der Ingen, der bryder sig om." "Hm ..." Mere sagde han ikke. Han kunde mærke, hvordan Annas Forventning næsten bankede ham i Møde. De kom imidlertid til en Bænk, og han opfordrede hende til at tage Plads. "Lad os nu tale lidt om Tingene," sagde han. "Jeg tror ikke, det hele er saa galt, som De mener.
Kun Frøken Friis tog, fra en Lænestol lidt ude paa Gulvet, med Hænderne over Kors i sit Skød, et Overblik over Tingene og standsede Blikket ved Frilandsplanten paa Sybordet. -Det er da Boserups, sagde hun til Kjær: Gud, hvor det ligner hende i Prisen. Men Bordet er pænt. -Det er Ida, der har dækket det, sagde Frøken Kjær, der gik omkring til alle Mennesker og sagde: Det er Ida.
Fartøjet var Vrag og Ladningen blev rent henne mellem Fingrene paa Kancelliraadens Folk, som skulde bjerge den i Land, Havet tog vel ogsaa #sin# Part og fik Skyld for mere. #Kaptajnen# kunde ikke holde sammen paa Tingene, næppe nok paa sig selv, han lod Dagene glide og trøstede sig med Kancelliraadens hede Vin og venligt omgængelige Tjenestepiger Havet havde i hvert Fald ikke taget #ham#, hvordan det saa end forholdt sig med Ladningen.
"Hr. Gerard synes at være lidt opblæst," udbrød han. "Han er aabenbart for ung til at se Tingene i deres rette Lys. En Gang, naar han bliver ældre, vil han sikkert forstaa, at det ikke altid er klogt af en underordnet Kavallerist at give affejende Svar!" Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde svare hertil, men Lasalle kom mig til Hjælp.
Paa dem kommer det dog i Grunden altid an, hvilken Vending Tingene her i Verden skulle tage; slaae de først ind paa en Vei, saa følge de Øvrige af sig selv efter.
Dagens Ord
Andre Ser