Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. oktober 2025
Ja han meente endog, at man, naar man vilde drive Tingen til Conseqvents, kunde anlægge Sag imod Digterne for Bedrageri, fordi de fik Publicum til at troe, at der var Mening i, hvad de sagde, og saa var der jo ingen Mening deri.
"Ja men, som sagt, Tingen er, at hvad De mangler, kan ingen lære Dem ... uden," Professoren bed sine Knoer, "uden maaske Theatret." William hørte næppe, hvad han sagde, men han forstod, at han havde sejret, at han skulde prøve, at han havde kæmpet og sejret ... Og i samme Sekund sagde han til sig selv, at hans Liv havde været forbi, hvis han ikke havde vundet i denne Kamp.
Men Nikola var ikke færdig endnu. " De maa ogsaa forandres," sagde han. "Tingen maa gøres grundigt; sæt Dem ned!" Det gjorde jeg, og han gav sig igen til Arbejdet. Da han var færdig, lignede jeg mig selv saa lidt, som det i det hele var muligt. Ingen kunde have genkendt mig, og det var højst usandsynligt, at vor Hemmelighed kunde blive opdaget.
Claus . Et Par Gange har jeg berørt det med al mulig Delicatesse naturligviis; men hun slog det hen, som om hun ikke forstod mig. Baronen . Aa, Pokker i Vold med den Delicatesse! Du skulde have talt reent ud af Posen, saa havde du vel sagtens faaet Svar. Men nu skal jeg gjøre en Ende paa Tingen.
Jeg holder mest af at nævne Tingen ved sit rette Navn. Vi skal ikke gjøre os bedre end vi er, vi skal jo selv have Dandsebod her paa Søndag til Forargelse for hele Menigheden.« »Skal her være Bal?« spurgte jeg overrasket. »Sagde jeg det ikke nok, at det var Noget, som Nicolai forstod sig paa?
Ellen førte de klamme Hænder sammen i sit Skød; og da hun ikke talte, sagde hendes Mand, der følte sig utilpas og vilde en Ende paa Sagen: -Begriber Du jeg vilde næsten ønske, han havde et Fruentimmer ... Han vendte sig. Ellen fandt intet at svare, og der blev en Pause. Greven gik til Flygelet: Tingen er naturligvis, at jeg har kendt altfor lidt til ham. Og han gav sig til at tale om andre Ting.
-Det er Tingen, nikkede Berg og stirrede ind i Ilden: Marie skal have saamegen Sol. Inde i Dagligstuen var Officererne faerdige med at spise. Der blev spillet paa Klaver og ved Kakkelovnen slog man paa Braendestykker til. Ude i Borgestuen horte man Sergeanternes Viser. Hele Huset var fuldt af Madlugt og munter Stoj. Ude i Gaarden lyttede et Par Soldater til.
Dagene gik saa let. -Vi havde jo nok at gøre hele Dagen. Saa havde jeg ogsaa mine Timer med Professor Genest og saa fægtede jeg hver Dag jeg var den dygtigste i Fægtning ... -Men i Deres Fritid om Aftenen? ... -Aa saa gik jeg med mig selv ... Det var Tingen. Han havde gaaet med sig selv udenfor Livet.
"Maaske, men saa er det netop Ulykken, naar de andre virkelig er ligesaa ulykkelige som jeg ..." "Kære Høg, se Tingen mere roligt ... det nytter skam ikke ..." "Jeg ser den jo ligesom De. Hvis det er alle Forældre, der var som mine, saa er det blot Tiden, som er haabløs ..."
Og saa er der det Udmærkede ved Tingen, at næsten hele Byen har Noget over sig af det Samme. Naturligvis ikke den ældste, uhyre svinske Del; men den er allerede kun lille og bliver mindre Aar for Aar. Derimod voxer de nye Kvarterer stadig baade i Størrelse og Rigdom. Marseille har ikke flere Indbyggere end Kjøbenhavu, og dog skulde man tro den en halv Snes Gange saa stor.
Dagens Ord
Andre Ser