Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Tines gamle Skriveboger var blevet taget frem dem med Love-og Tigerjagterne paa Bindet. Dem sad han og laeste i Time efter Time. Tine sad ved hans Fodder hun stirrede paa de store Barnebogstaver. "Du skal ikke have andre Guder for mig" stod der i Linje efter Linje. Bolling fulgte Linjerne med rystende Fingre.
Pludselig satte Ajax og Hektor ud af Krattet og halsede op mod Tines bomuldsbestrompede Laegge: -Skovrideren, skreg hun og satte bums ned paa Jorden paa Hug Fru Berg maatte le ud med Ryggen til et Trae, for hun kunde komme hen og faa Del i Aftensmaden, som Tine havde bredt ud paa en Serviet.
-Nej aa, nej, sagde Madam Bolling, og, idet ogsaa hun pludselig faldt ind i Tines Tone, skaendende eller hidsig, sagde hun: -Men det er vel dit Hjem dog derhjemme, og man kunde vel blot se dig. Tine svarede og de blev ved at tale hidsigt, om et Intet, der faldt for, hojt, saa man horte de skaendende Stemmer ud gennem Doren. Madam Bolling brod op.
Det havde vaeret Tines hele Tanke: Saadan kom det paa en Gang; og saa taenkte og spurgte hun: Ved Fruen det? -Ja det var Jessen, som bragte Bud'et paa Dampskibet. De satte sig ved Bordet, som Tine havde daekket, og de begyndte at tale med lidt langsomme slovede Stemmer om, hvordan alt skulde blive nu med Driften og den daglige Dont: med Arbejdskraften blev det svaert.
De var de højeste i Byen. -At de kan ligge i de Bjerge, sagde hun, naar hun kom hjem. Sengene var Bjerge, Dyne over Dyne, med røde Vaar og hjemmevævede Lagener. -Jeg vilde kvæles, sagde Moderen. Sengene var Degnemadammens Stolthed. Sine Brudelagener viste hun altid frem. Dem havde hun begyndt at væve, da hun var Pige, og Tines Daabsvugge havde været bredt med dem.
Tinka lod sine Haender synke, og endnu en Gang saa hun rundt i Kammeret, hvor Skovkransene hang om Spejlet. -Farvel, sagde hun. Det er jo blevet silde. Hun tog Tines Haender, der ikke gengaeldte hendes Tryk; og stille gik hun ud. Da hun kom frem ved Laengen, modte hun Berg. -Er det Dem? sagde han. Hvor kommer De fra? -Fra Tine, svarede Tinka haardt. -Godnat.
Berg, der var dukket frem af Krattet bag sine Hunde, sad allerede paa en Traestub foran Maden og talte med Tine om Roserne hjemme: det var snart paa Tide at tage sig af dem nu. Naetterne var dog blevet kolde. Haven var Bergs og Tines stadige Faellesvirke. Skovrideren var Rosenelsker og krydsede ogsaa Fuchsier; og Fru Berg, der jo var fra Horsens, fik aldrig rigtig Haandelaget i en Have.
-Annie, Annie, kaldte halvhojt Appel i Feberen Tak at du kom. -Om lidt blir her koligt hans Stemme lod saa mildt saa gaar Solen ned ... her er saa smukt, naar Solen gaar ned ... og vi er sammen.... Han smilte og trykkede Tines Haand, som han bestandig holdt: -Hvor du var god, at du kom, sagde han og klappede Haanden du er saa god ... hvor du er god....
Degnekonen tog dem og klappede dem: -De er da heller ikke gjorte til det jevne, sagde hun. Men pludselig var Moderen blevet alvorlig: -Nej, sagde hun, og næsten med en helt anden Stemme: men med saadanne Hænder kan man heller ikke værge sig. Hun slog over i Stemningen igen. -Nej, Tine har Hænder, sagde hun og saá beundrende over paa Tines travle Haand, der atter delte Vafler ud til Børnene.
Dagens Ord
Andre Ser