United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Torquilstone er decideret Pebersvend og Krøbling Lord Robert bliver sikkert engang Hertug." "Naa, saa fang ham, hvis du kan," sagde Hr. Montgomerie. Han er undertiden lidt raa! Jeg vil ikke tænke for meget paa Lord Robert, det har Hr.
-Men de maa skiftes, sagde Moderen: før de falder. Den hvide Sne fra Blomsterne var begyndt at falde ned paa Dugen. -Men, sagde Marschalinden, der var færdig med at tænke paa Blomsterne og vendte tilbage til "Gaarden": -Jens var dog bedst tilhest. -Ja, hvor han sad, med strittende Ben og Øjnene stive i Hovedet.
Medens jeg saa klædte mig paa, kom jeg til at tænke paa en Købmand, der ejede et af de største Handelshuse ved Strandpromenaden, og som man troede vidste mere om Folk i Almindelighed og om underlige Folk i Særdeleshed end noget andet Menneske i Kina.
Nede paa Gaden blev Adolf munter paany, talte om Sommerfelttoget og om sin Idé at danne et Koncertbureau: -Skilt ud fra os, sagde han; som kunde tage alting med uden at genere os Trawlfiskeri gennem Provinserne. -Spenner var god til det, sagde han. Berg svarede ikke. Da de havde gaaet noget Berg fulgte Adolf uden at tænke derover sagde Adolf: -Tingen er, Terrænet er dog lille. -Ja, sagde Berg.
Claus . Ja, dyrebare Abigael, det var mit Ærind, at jeg skulde underrette Jer derom, saa I kan vel tænke, hvor presseret ... I mener altsaa, at mit Samtykke kan I være foruden, naar I har min Faders? Claus . Eders Samtykke! Men allerkjæreste Frøken, I har jo ingen Tid sagt Nei dertil. Har I Vidner paa min Mund, at jeg har givet Jer min Tro og mit Løfte? Claus . Vidner!
Mange Aar tilbragte Thjodolf i Klostret, hans Sværd var forlængst fastrustnet i Skeden, og dog tyktes det ham, som havde han kun været der en saare liden Tid, thi der var saa meget, som han havde at tænke over. Tilsidst blev Thjodolf syg. Det var første Gang, at han var syg, men han følte paa sig selv, at det vilde vist ogsaa blive sidste Gang.
Han laa i sine egne Betragtninger, i hvilken Tilstand han befinder sig allerbedst; hans Pibe var for tredie Gang gaaet ud: Gamle vil nemlig gjerne have Piben i Munden, for saa tænker man bedre, siger han men naar han saa begynder at tænke, gaaer Piben ud og skal tændes paa Ny, hvorfor jeg er overbevist om, at han bruger mange flere Penge til Svovlstikker end til Tobak.
En Umyndig vilde han blive, fik ikke mere Lov at vælge den Mad, han vilde spise, de Nydelser, hvori han vilde søge Hvile, de Tanker, han vilde tænke. Thi han vidste med sig selv, at han ikke ejede den Herskervillie, der faar alle sine Omgivelser til at tjene sig. Han kunde ikke længere skjule det: han turde i Grunden ikke gifte sig med Anna.
Da Herluf naaede Vestergade, stak han næsten i Løb i en pludselig glad Lørdagsfornemmelse, og den snævre, gamle Trappe tog han i to Spring, saa den knirkede alting var snævert, og alting knirkede hjemme i Vestergade: -Om du vilde tænke det mindste paa din Bedstefader, sagde Tanten, da han stormede ind. Efter Bordet læste han Lektier oppe paa sit eget Værelse.
Og saaledes kan man ogsaa tænke sig den almindelige Forfærdelse, som der maa blive, naar Menneskene flygte op paa de høie Bjerge for at undgaae Havets Bølger og da mødes af de Alt fortærende Flammer.« »Hu ha, det var græsseligt«, sagde Andrea Margrethe, »det maa være rædsomt at leve paa de Tider.«
Dagens Ord