United States or Gibraltar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg skal nok gaa, jeg skal nok gaa! gentog Manden medgørlig Men det er Jomfruen dernede, som gi'r vos no'et pilraaddent Mælk til Grøden, og det vil jeg dog spørge, om det er med Baronens Vilje? Jeg vil ikke høre paa dit Sludder! Gaa din Vej! sagde Helmuth. Aarerne i hans Pande svulmede, og han løftede truende sin højre Haand. Vil du slaa? spurgte Manden pludselig trodsig.
En Aften, da Ole var kjørt ud for at se efter Maag, fandt han ham med begge Ben brækkede liggende i en Grøft. Han løftede ham op i Vognen og kørte ham hjem. Han havde ligget ved Veikanten et Par Timer, og Benene svulmede voldsomt op. Lægen erklærede, det vilde blive langvarigt.
Han var ikke bange, han blev snarere endnu mere forvoven i sit Ridt. Men udenfor Arbejdet var han alvorlig, næsten sørgmodig. Han havde set, i hvis Brød han tjente. Han spillede ofte og højt. Med bankende Pulse Aarene svulmede i hans Pande sad han halve Nætter ved Kortene og fortsatte med Pengedynger foran sig Ridtets Spænding.
Og jeg, som saa sikkert troede ..." "Ja, jeg maa meget bede undskylde. Jeg sad i Tanker." "Det kan jeg sandelig mærke." Fru Herding var vred. Hun svulmede. Naar hendes Harme tændtes, saa hun ud, som om hun blev pustet op indvendig fra. Og hendes Øjne blev endnu rundere end ellers. Det var et Par Gange hændet, at det ved Spillebordet kom til ligefremme Scener.
Ved Lyden af hans Stemme rettede Hans Excellence pludselig hele sit Legeme og de store Aarer i hans Pande svulmede under en kæmpemæssig Anspændelse, mens han sagde meget brat: -Der er altsaa sælgelige Papirer? Hans Tunge var stanset et Sekund i Munden foran. Ordet "sælgelige", men hans Stemme lød som altid: -Saa maa Du sælge, sagde han. -For hvormeget?
Dens Sener svulmede, saa de traadte frem som spændte Tove. Mandens Ansigt var blevet blaarødt, og Øjnene syntes at skulle træde ud af deres Huler. Fru Ellis klappede. "Kvæl ham bare! kvæl ham bare!" raabte hun. "Hvor det er dejligt at se paa! Se, hvor han gi'er sig klem til, klem til!" Men nu skred Kampdommeren og de Guldtressede oppe paa Tribunen ind. Og begge Bryderne rejste sig.
Et Par Aftener efter maatte Giovanni gaa fra Manegen, uden at hans Spring var lykkedes. Han gjorde om og om. Alle Aarer svulmede i hans Ansigt af Anstrengelse og Skam. Publikum blev utaalmodigt. De hyssede. Han forsøgte endnu en Gang. -Finissez, Finissez, raabte Direktøren gennem Hysningen. Og blodrød og med sammenbidte Tænder maatte Giovanni gaa bort fra Manegen. Miss Alida stod paa Trappen.
Ansigtet var roligt, men om Munden dvælede en tavs Smerte, som om den Døende var gaaet bort med et undertrykt Suk. Nina holdt Lampen op og lagde et klart Klæde over den Dødes Ansigt. Ude i Spisestuen stod de optrukne, halvt fulde Champagneflasker i en lang Række. Høg kom hjem, rød i Hovedet, Aarerne i hans Pande svulmede.
Dagens Ord