Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 15. juli 2025


Lad os gaa! gentog hun og rev sig løs fra ham og skyndte sig ud af Hytten Vi maa op til de andre! Nu kommer jeg! sagde han og fulgte langsomt efter. Og han gik som et Menneske, der har overstaaet en svær Sygdom ... Proprietær Jørgensen og Forpagter Klaumann bøjede lidt efter ind fra Skoven og kom forbi Straahytten.

Pyt! vi gaar fra den aabne Strand og tørrer os paa vore Særker! mente Baby rapmundet. Der blev endnu lidt Vrøvlen frem og tilbage; men Karen og Clara sejrede. Og det blev bestemt, at man skulde lade Kurven med Kopperne staa i Straahytten, indtil man gik hjem. Men pludselig udstødte Karen et højt Skrig: Der er Ild! Der er Ild!

Og mildt og venligt vedblev hun at tale for Sønnen, indtil hun lidt efter lidt fik lokket ud af ham en brudstykkeagtig Beretning om, hvorledes han hin skæbnesvangre Aften som en vanvittig havde stormet rundt i alle Værelser for at søge efter Alvilda; og at den Tanke pludselig var slaaet ned i ham, da hun ikke var til at finde paa Slottet, at hun var søgt ned i Straahytten.

De tre Pigebørn havde hen paa Eftermiddagen faaet kogt noget Chokolade, som de havde hældt paa en Flaske, og med den og noget Hvedebrød i en Kurv var de saa vandret ud i Skoven og var endt i Straahytten, hvor de havde fortæret deres medbragte Furage.

Di holdt Hestene an, aa han la'e Armen om hinne aa ky'sede hinne paa hele Ansigtet, saa sandt der er en Gud til! Hi, hi! klukkede den døvstumme, og Griflen gik. De skal holde til nede i Straahytten, siger di; der er nogen bløde Mosbænke. Ha, ha, ha! skrattede Maren op og puffede Datteren i Siden. Har saadan en Pejs, som du osse Forstand paa di Dele?

Og de havde redet Side om Side milevidt bort ad ensomme, ubefærdede Veje. I Straahytten nede ved Havens Grænse havde de siddet; og i de store, dunkle Stuer oppe paa Næsset. Og han havde talt og talt. Og hun havde andægtigen lyttet og tankefuld nikket. Men Smilet om hendes Læber havde han aldrig faaet dræbt. Saa var det, at de Dagen før Grevens Afrejse igen sad sammen i Straahytten.

Og saa var Karen kommen frem med to Cigaretter, som hun havde tilvendt sig inde i Moderens Toiletværelse, og dem havde hun og Clara tændt og dampet paa. Kaninen fik ondt, bare hun tænkte paa Tobak. Straahytten laa, som sagt, nede for Enden af den lange Bøgeallé, der hvor Skov og Have gled over i hinanden.

Bliv nu ikke bedrøvet over, at jeg taler saadan; jeg skal være saa god, saa god imod Dig, naar jeg kommer hjem! Grev Scheele var slet ikke med til Høstgildet, saa vi kan ikke begribe, hvorledes han pludselig er kommen ned i Straahytten. Der er saa mange her, der taler ondt om ham, men det tror jeg ikke, for baade Karen og jeg kunde saa godt lide ham. Hvad skal der dog nu blive af Karen?

Gu' er 'et ikke nej, dit Fjols! Hva' er det da? Det er Maren Forlises Hus! Hva' er 'et? hvinede Maren. Næi, sagde en det ligger jo helt ovre vesterpaa! Det er Straahytten ! raabte Karen pludselig. Hun var en af de ivrigste ved Vinduerne. Det er 'et sgu osse! sagde en Det er sgu Straahytten! Det gamle Lokum! bemærkede en anden La' det bare ry'e!

Og det var med den største Vanskelighed, at Forvalteren kunde faa samlet Mandskab nok til at trække af med Sprøjten og Vandvognen; saa forhippet havde man været paa at komme betids ned til Straahytten og faa hørt sin Part af Skrigene. Og dog kom de fleste for silde.

Dagens Ord

rigest

Andre Ser