Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Jeg har fortalt, at i den fjerneste Ende af Kælderen faldt der en graa Lysstribe ned fra et lille Gittervindue. Naa, som jeg stirrede ind i Halvmørket, saa jeg en stor, høj Skikkelse glide ud i Lysstriben og atter ind i Mørket. Det gav paa Ære et saadant Sæt i mig, at min Chako næsten sprængte Hageremmen.
Han saa op, Otte Iversen stirrede paa ham. Da lagde Axel Kniven fra sig, han troede Herremanden blev syg. Men Otte Iversen rejste sig, kremtede og knipsede til Faklen. Han kremtede en Gang endnu. Mendel Speyer . . . om Axel var i Slægt med ham? Ikke han vidste af. Axel saa aabent op. I det samme kendte Otte Iversen ham. Det var Susannas Søn. Det var Susannas Søn.
Minka, Minka ... Du er saa fin og blød! Hun slog Armene om hans Hals og hviskede: Du maa blive her i Nat ... Forvirret løftede han Hovedet og stirrede ned paa hende: Ta'r Du da ikke med til Ravnsholt ...? Nej ... Men slip mig! Der kommer nogen! Det var Jægermesteren, der vendte tilbage fra et Besøg paa en Nabogaard.
Jeg takkede ham for denne Forsikring og vendte mig saa om mod Nikola, der sad i en lang Rørstol og stirrede stift paa ham, medens han klemte Fingerspidserne sammen. Der syntes at være noget, der gjorde ham urolig. Da han saa talte, var det tydeligt og meget bestemt, som om han ønskede, at hvert enkelt Ord skulde høres i sin fulde Klarhed af den Mand, det var henvendt til. "Naa, Hr.
Men da skete det mærkværdige: De havde jo bundet hans Hænder, og stadig holdt han dem skjult paa Ryggen. I Stilhed havde han længe arbejdet paa at løse dem, nu endelig var det lykkedes. I dette Nu snappede han Anførerens Klinge, der laa paa Bordet, sprang et Par Skridt tilbage og svang den over Soldaternes Hoveder. Forvirrede stirrede de paa ham.
»De kom vel ogsaa tidt hos Renner i »Drei Raben«, mener jeg?« spurgte han i en aandsfraværende Tone. »Nei, jeg har kun været der en enkelt Gang. Maaske boede De i Nabolaget?« »Ja, lige tæt derved.« »Hvor?« foer det ud af mig mit Hjerte bankede stærkt. »Hvis De kan huske en lille Gade Röhrhofsgasse.« »Röhrhofsgasse!« gjentog jeg og stirrede paa ham.
Ja, Sagen har jo ogsaa ændret sig. ... Ja e ... Og Du behøver jo ikke at ta' til Takke med hvemsomhelst nu. ... Næi ... Hvordan vil Du befri Dig? Hans stirrede stadig ned i Gulvet og sagde: ... Hendes Far vilde gerne ha' en lille Træskohandel ovre i Rynkeby ...
Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder, og de sagde: "I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imod Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme igen på samme Måde, som I have set ham fare til Himmelen."
Gammel og affældig stod Kirken der i Sneen med lave Vægge og lave Ruder. Og øverst oppe paa Tagrygningen ludede det lille firkantede Skur, hvori Klokken hang, som en faldefærdig Skorsten. Thomas rokkede frem og tilbage mod den tjærede Gavl, mens han stod og stirrede over mod Kirken. Og Sangen sivede ud imod ham. Hvor flygtig er al jordisk Gode, Selv Ungdom, Styrke, Munterhed.
Nina havde meget at fortælle, mens hun haandterede Støvekosten paa Skrivebordets Nipssager. "Saa var her Bud fra Gerson, om han kunde komme her iaften. Jeg sagde, jeg vidste ikke, om Du skulde ud." William sad og stirrede. "For det er jo," Nina vendte sig, og i det samme standsede hun med et Ryk. Med et eneste Blik saá hun, at Slaget var kommet. "William!
Dagens Ord
Andre Ser