Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
Og da han sagde det, havde hun ikke mere Vand at udgræde, tog sin Aare og begyndte at ro. De havde roet Dagen ud, kom til mange Mennesker og slog Lejr. Da Folkene kom gaaende ned mod Konebaaden, lagde „Støvlemanden“ vel Mærke til Kvinderne og udsøgte sig i Stilhed den, som havde de største Bryster og de bredeste Hofter. Saa gik de til Ro og sov til næste Morgen.
Næppe stod „Støvlemanden“ paa Dækket, før han faldt i dybe Tanker over alle de snildt ophængte Remme, der var mellem Skibsskrog og Master. Saadan noget havde han aldrig før set. „Det var dog besynderligt,“ tænkte han. Til sidst blev han ganske svimmel af at se op i Masterne.
Naar „Støvlemanden“ senere fortalte om den Oplevelse, plejede han at kalde den ældste og fedeste af Matroserne for „Skabningen“. „Skabningen“ skred alvorligt frem med Bøssen i Haanden, men da han skulde til at trykke af, blev han nervøs og vendte Hovedet bort fra Løbet.
Alle Mennesker styrtede ud af Husene, og „Støvlemanden“ forstod ikke, hvad der gik for sig. Men med eet hørte han inde i Raabene Ordet: Skib! Da „Støvlemanden“ kom til sig selv igen, sad han ganske alene paa et Fjæld og saa paa, at et stort Skib laa for Anker lige ud for hans Telt. Det var Nat, og alle Mennesker sov ...
Derpaa samlede de sig i en Klump et helt andet Sted og gav sig til at hale i et Reb alle sammen. Men hvad var dog det? „Støvlemanden“ følte pludselig, at man begyndte at lette ham fra Dækket, og saa gjorde han sig haard. Matroserne raabte, skreg, men de rokkede ham ikke af Stedet. Til sidst gav de sig til at synge en Opsang: „Evinigo didambisto! Hulla, hulla! Miardo ardluarsuk!
Inden „Støvlemanden“ havde faaet Tid til at besinde sig, følte han sig løftet i Vejret af mange Arme og baaren op paa Dækket; men han var endnu saa betaget af alt Trolderiet paa Skibet, at han kun fandt det rart at blive baaren. „Ak, det var ganske som i min Barndom, da Mor slæbte rundt med mig“, tænkte han. Matroserne stillede ham lige midt paa Dækket og bandt ham et tykt Reb om Livet.
Da nu Kaptainen indsaa, at denne Krig blev farligere for hans egne Folk end for „Støvlemanden“, der hang oppe i Masten og lo af det hele, saa gik han midt ud paa Dækket og gav sig til at skælde alle sine Folk Huden fuld. Derpaa gik han hen og løste en Tovende og hejste „Støvlemanden“ ned paa Dækket.
Pigen raabte og skreg. „Støvlemanden“ lagde hende ned i Bunden af Konebaaden, stødte fra Land og bad sin Moder om at ro til. „Den stærke Mand“s Datter laa i Bunden af Konebaaden og vrælede. Da de kom ud i rum Sø, syntes „Støvlemanden“, at det kunde være nok, og sagde: „Ro nu, du kommer saamænd nok hjem igen!“
Han gik rundt om Fælden og kiggede ind fra den anden Side. Ei ej! Ha ha! Der sad jo ogsaa en Ræv og gloede! „Støvlemanden“ slog sig paa Laarene af Glæde og løb ned til sin Kajak. Dyrene derinde maatte harpuneres! Saa gik han op igen, løftede Indgangsstenen og stødte sin lange Lænser lige ind i Rævens Hjerte. Forsigtigt lod han nu Stenen falde til igen og gik om paa den anden Side og kiggede ind.
„Landene Nord paa anløbes af store Skibe hver Sommer,“ sagde Moderen; „de hvide Mænd skal nok være rent tossede efter Blaaræv.“ „Ja saa!“ sagde „Støvlemanden“ ligegyldigt; men Moderens Ord gjorde dog et stærkt Indtryk paa ham; for det havde længe været hans højeste Ønske engang at blive Ejer af en af de hvide Mænds Bøsser. Vinteren gik, og Sommeren stundede til.
Dagens Ord
Andre Ser