United States or Tajikistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


-Hun faar Ro, sagde Vaagekonen.... Den døende blundede hen, stønnende nu og da. Vognen kom ude paa Vejen. Døren blev slaaet op og man hørte Doktorens Stemme. Agnes rejste sig og tyssede. -Hun sover, sagde hun. Doktoren gik ind og bøjede sig over Sengen: Ja, sagde han, det er snart forbi. -Lider hun? sagde Agnes. -Man véd ikke, sagde Doktoren. -Nu sover hun.

Jeg tænkte jo nok, det var et Fruentimmer! Det Arbejde holdt Mandfolkene ikke ud.« I det samme bankede det paa Vinduet udenfor. »Lizieraabte en Stemme derude. »Er det Dig!« »Aa det er min Joe, det er min Joestønnede Kvinden og krøb stønnende hen mod Vinduet. »Saa saa! Tag det med RoDetektiven lagde blidt sin Haand paa hendes Skulder og holdt hende tilbage.

Paa de ulykkelige Aftener, naar han gled i sine Spring, blev han grebet af et dumpt og hadefuldt Raseri mod sit Legeme. Under Skældsord løb han, vild, Hovedet mod Kulissevognene, eller Angelo og han fo'r sammen, ude af sig selv, og de brødes som Vilde, til de stønnende faldt af Træthed paa Gulvet.

Han bed Læberne sammen: Der er Deres Pidsk, sagde han. Skal vi saa ride hjem. De red langsomt ved Siden af hinanden paa de stønnende Dyr. Da de kom ud paa Veien, sagde Ellen: -Carl jeg skal ikke oftere gøre Dem forskrækket ... Det siger De, sagde han. Og ingen af dem vekslede mere noget Ord paa den lange Vei. Efter saadanne Scener var Ellen dobbelt fortvivlet.

Jeg tænkte herpaa, medens jeg laa og vrikkede med mine Haandled og Ankler, da Anføreren kom ud af Hulen, og efter at have vekslet nogle Ord med sin Løjtnant, der stønnende laa henne ved Ilden, nikkede de begge og saa hen paa mig. Herefter gav han Banden en Ordre, ved hvilken de klappede i Hænderne og skoggerlo.

-Ja, sagde Faderen, mens hans Mundvige sitrede ganske lidt. Hans Excellence havde atter rettet sig i sin Stol og havde betragtet Moderen, da han pludselig sagde, sagte eller snarere stønnende, med en Stemme, hun ikke kendte, og med et Blik i sine Øjne, hun aldrig havde set: -Saa er Du alligevel lykkelig.

Saa hævede hun Hovedet, og medens hun saá ned paa Sofaens Kvaster, fortalte hun afbrudt og stønnende sit Ægteskabs triste Historie ... Fra den Dag var Berg hendes eneste Fortrolige. Han mente i Begyndelsen, det vilde gaa over, at det var den sædvanlige Eksaltation, som maaske var noget forstærket ved den lumre Hede, man havde det Aar. Det vilde gaa over.