United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Ida gav Ord til sin eneste Tanke: -Naar jeg blot faar hende at se. Ved at tale begyndte hun at græde, og Schrøder sagde, helt lettet hun havde jo slet ikke vidst, om Fru Brandt levede endnu : Aa vist, aa vist ... det er naturligvis ikke saa slemt ... hun kommer saamæn nok over det, skal Du se, lille Tut. Ida lagde kun Armene træt ned mod Stolen: -De maa ud, sagde hun.
Hun hørte Etatsraadindens Stemme, der sagde: -Hvorfor dog? hvorfor dog Det er ikke saa slemt, og hun løftede Hovedet forvirret; hun havde næsten glemt, hvor hun var. Tilgiv tilgiv, mumlede hun. Hun fik et nyt Anfald af slimet Væmmelse ved at føle Etatsraadindens bløde Hænder paa sig, og hun drog sig bort fra hendes Kærtegn. Etatsraadinden sagde: Stakkel, stakkels Barn De har lidt meget.
-Nej, kommen er hun ikke, sagde Sofie, der strax begyndte at klynke: -Saa er 'et vist slemt med Degnen. For det maa man si' om Tine, at hun haenger ellers trofast nok ved dette Hus. -Ja, sagde Berg. -Hun har trofast elsket baade Herluf og Fruen fra den forste Dag, sagde Sofie. -Ja, sagde Berg, som slog han sig selv med hvert eneste Ja.
Det var et slemt minus for Jørgen, men han maatte pænt gøre, som Kancelliraaden ønskede, ellers blev der ikke til at være for ham en Dag længere paa Skagen. Kancelliraaden var farlig snu, men ogsaa #han# kunde blive snydt. Han havde en Fuldmægtig engang, som forstod sin Haandtering.
"Det er ikke noget slemt," sagde han, da han kom ind og med Hænderne foldede over Maven smilende saá fra den ene til den anden. "I har vel været ængstelige for, at der skulde være hændet en Ulykke. Hva', Høg?" "Nej, det just ikke men ..."
Af Pidsken fik det, saa det føg, og Forbandelser i Tilgift, Mørkt var det, og der begyndte at komme Storm op. Katinka kunde ikke sove. Hun vækkede Bai. -Bai, sagde hun. -Hvad er der? Bai vendte sig. -Det er et slemt Vejr.... -Naa, vi er jo ikke tilsøs, sagde Bai; han halvsov. -Men det fyger, sagde Katinka; tror Du, Huus er hjemme nu, Bai. -Aa, vor Herre bevar'es.... Bai sov ind igen....
Atter fæstede Emmy sit klare, rolige Blik paa mig, som om hun vilde see mig lige ind i Hjertet, og sagde derpaa paa sin sædvanlige blide Maade: »Saa slemt troer jeg ikke om Dem, Nicolai De gjør Dem selv værre, end De er. De kan umulig lade den sidste Dag i Aaret gaae bort uden at bringe en eneste Taknemlighedstanke til Ham, som i saa rigt Maal har overvældet Dem med sine gode Gaver.«
Dagens Ord