Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 10. juni 2025


Ved at se paa ham, kom der over mig en besynderlig Stemning fra gamle Dage, som jeg straks ikke rigtigt kunde gøre Rede for. Teltlejren bag ved os, og denne smukke, slanke Mand med de stærke Skuldre, det solbrændte Ansigt med den skarpe Profil, jo, nu forstod jeg det! Han mindede mig om gamle Homers Kraftkarle. Saadan tror jeg, de saa ud.

Men Længslen efter Mor ... Nu borer to ivrige, fløjelsbløde Snuder sig Vej til Dellet, og den varme Mælk faar Muskelspillet paa to slanke, fine Halse til at virke som Stempler. Med højt hævet Hoved og hver Sans spændt til det yderste holder hun Vagt, mens de drikker. Hrew ... hrew ... Hun gaar et Skridt frem og hugger Klovene haardt i Jorden. De tørstige Munde forsøger at holde fast.

-Har Du hørt det? -Ja, Grandpapa. -Saa svarer man, sagde Hans Excellence. En Bleghed var strømmet over den unge Mands Ansigt og han gik. Hendes Naade sad stadig i sin Stol: -Hvor er Hvide? spurgte hun. -Hans Excellence er i sit Værelse, sagde Selskabsdamen. -Jeg paaklædes Klokken fem, sagde Hendes Naade og gjorde en Bevægelse med Haanden. -Sluk, sagde hun og vendte sig til den slanke Tjener.

Han søgte at fange et Blik. Saá hun ikke paa ham? Han rejste sig og gik efter. Urolig fulgte han hende, med Øjnene fæstet paa den slanke Figur og Nakken, som skinnede under det opskrabede Haar ... Men hun bøjede op om Neuerwall og vendte sig ikke ...

Hans Excellence, der vistnok ikke havde hørt hendes Ord, sagde: -Ja, de er her endnu; mens der pludselig gik en Trækning over Jægermesterens Ansigt og den slanke Tjener, som nu stod bag den unge Fritz Hvides Stol, slog de blanke Øjne op mod sin Herres Ansigt: -Sherry eller Madeira? -Og kun mine Yndlingsblomster paa Bordet, sagde Grev Eck og bøjede det lille og fine Hoved for Hendes Naade.

Den slanke Fører med de indiskrete førte Middagstoget. Han sprang af og spurgte til Befindendet. -De skal se, sagde han, den klare Efteraarsluft.... -Maaske, sagde Katinka og rakte ham sin fugtige, matte Haand. Bai og Føreren gik hen ad Perronen. -Begge Lunger, sagde Bai. Han havde faaet en Vane med at tørre sig hen over Øjnene med to Fingre.... -Guds Vilje, sagde han og sukkede.

Dertil Heden, selve Stemningen, den blandede Luft Han blev distræt, han sad og rev en Rose i Stykker og hørte paa Rektors Citater med et halvt Smil, der var langt borte. Saa pludselig uden Overgang slog han paa sit Glas. "Det er Høg," raabte man, "det er Høg" og der blev saa nogenledes stille. William stod midt for Hesteskobordet, rettet i sin fulde og slanke Højde.

Damen tog Lorgnetten op og saa et Øjeblik nonchalant paa William, vendte sig saa og sagde nogle Ord paa Fransk, medens de gik ind i Ventesalen. William blev staaende, han kunde næppe kende Faderen igen: set saaledes bagfra med den slanke Figur rettet.

Jeg kom til at se ned paa Gadehjørnet og foer sammen: det forekom mig, at det var Axel Stephensen, der gik dernede, denne slanke, meget moderne klædte Herre, med spidst og stærkt dreiet blondt Skjæg; men nei, han var høiere og ældre end den danske Maler, da han netop tog sin Hat af for en Bekjendt, viste det sig endog, at han var skaldet. Jeg følte mig beroliget.

Mens han blev ved at betragte Sønnesønnens Ansigt, hvor Læberne midt i Blegheden var som Blod saa røde, sagde han, med den samme Stemme som før: -Jeg véd heller ikke, hvordan vi nu ogsaa har faaet den Race ind i Familjen. Sønnesønnen, der førte den meget slanke Krop meget rankt, løftede de mørke Øjenlaage en Kende: -Er det paa Komedien, Grandpapa har skrevet? sagde han. -Ja. Læs det højt.

Dagens Ord

nattetaager

Andre Ser