Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
-Fra hvem? spurgte Hendes Naade, mens Selskabsdamen, der trykkede Skuldrene sammen i sin Lænestol, ikke tog Øjnene fra Gaffelen, der rystede i Hendes Naades Haand. -Fra Hans. Der var stille nogle Øjeblikke, Hans Excellence stod ved Vinduet. -Hvad skriver han? spurgte Hendes Naade, der bestandig tvang sig til at spise. -Som sædvanligt.
Straks, da jeg ankom til Hovedkvarteret, blev jeg vist ind i Kejserens Arbejdsværelse. Han sad med en Kaffekop foran sig ved Skrivebordet og studerede et stort Kort. Berthier og Macdonald lænede sig i Øjeblikket over Skuldrene paa ham, og han talte saa hurtigt, at jeg ikke tror, de forstod uden Halvdelen af, hvad han sagde.
De stod og saa' paa Kransene. -Det er en Forskel, sagde Degnen, han skød Skuldrene i Vejret og saa' paa en Krans fra Abels. -Ja, sagde Frøken Jensen: der er ingen "Interesse". Frøken Jensen gik lidt bort og saa' prøvende paa Kisten: -Ja, sagde hun: Jeg er glad, vi tog Egetræ. -Det er, om jeg saa tør sige, ogsaa proprere for Liget, sagde Degnen.
En lys drap Kjole, havde hun tænkt sig.... Til Frøken Helgesens Fødselsdag var de altid allesammen saa fine, om Aftenen. Saa kunde hun tage den paa for første Gang ... Hun rystede paa Hovedet. Hun kom til at tænke paa Karl von Eichbaum, hvordan han havde skudt Skuldrene op i sin sorte Sommerfrakke forleden Morgen da det blæste: U-uh, havde han sagt: nu skal man osse ha'e Vintertøj.
Han var begyndt at blive utaalmodig, han stampede i Flisen for at holde Varmen og gjorde stadig Promenaden længere Han var helt oppe ved Hjørnet denne Gang, da han vendte. Der kørte en Droske forbi, og han nikkede ind til en Dame, saa saá han William. William Høg gik bøjet, med Skuldrene sammensunkne, Hovedet ludende forover. Nu løftede han Hovedet og drog Vejret.
-Lille Du det var pludselig til den ældste Dreng en artig Dreng skyder Brystet frem og Skuldrene op, naar han spiser. Saa sidder man rank.... -Og jeg finder nu fortsatte hun uden Overgang, vendende tilbage til Jane og Konfessionerne at den Slags Ting afhandler man ikke over Maden. -Man kan spise hos Biskoppens en første Juledag, og Religionen og den Slags berøres ikke med en Stavelse....
-For Guds Skyld, for Guds Skyld der kan komme nogen, sagde hun i den yderste Angest og tog ham om Skuldrene: Hvad er der skét hvad er der skét? sagde hun. Sig det sig det.... Han løftede Ansigtet og saa' kun paa hende med Øjne, der var stive og som forvaagede, idet han begyndte at hulke igen.
Vin reddet, raabte Andersen og arbejdede sig frem oppe fra, mens han holdt to Flasker op over Frøken Idas Ansigt. -Gud, sagde hun, Redaktør-Vinen. Gem den gem den, sagde hun og skød Skuldrene op. Den ene Flaske blev gemt ind til Væggen bag et Kjoleslæb.
De dansende spredtes paa Gulvet og talte og lo. Axel var henne og slaa Mikkel Thøgersen paa Skuldrene og ønske ham til god Lykke. Nu var de altsaa i Tjeneste sammen. Siden naar Mikkel blev afløst, eller i Morgen, maatte de ud og besegle Venskabet! Hvorpaa Axel var forduftet. Under Pavsen gik Kongen med et Følge af de fornemste Mænd gennem Salen.
-Naa, sagde Berg og trak lidt paa Skuldrene. -Ikke til noget? sagde Lange med Lys over ansigtet; det er det, jeg altid har sagt. Farvel, du. Lange skred fløjtende ned ad Trappen, mens Berg gik ind i Redaktionen. Inde i Redaktionsstuerne var det allerede begyndt saa smaat at mørkne. Det var de halvt private Audiensers behagelige Time.
Dagens Ord
Andre Ser