Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
-Ja, sagde Moderen og stammede: Fritz, jeg véd ikke, hvordan det er gaaet til. Men Faderen lukkede sit Vindue, og Moderen sagde sagte til Tine, mens hun trak Skuldrene op, som hun gottede sig: -Nu skal Manden have Kaffe. -Gud, Tine, de Liremænd kan de tusinde Historier. Liremanden kom ind i Folkestuen, og Moderen hørte paa hans Snak i timevis.
Konsortiet bankede de paa Skuldrene og lo dem venligt ind i Ansigtet ad ingenting, mens de bakkede løs paa Fest-Havaneserne hvad der lod Bygmesteren begynde at trippe igen ved Tanken om Brandfare og Branddirektørens nye Reglement.
De sad halvlallende og sagde: -Gamle Svinebørster, og ravede Bai og Kiær over Skuldrene. De blev ved at drikke allesammen. -Uf, dog, gamle Støvle. -Væk med Hænderne, Bai blev øm af den megen Drikkelse. ... Bai vidste ikke, hvordan det gik til. Løjtnanterne var pludselig forsvundne med de rødmossede.... -De er fløjet, sagde Kiær. -De to Herrer sidder saa alene....
"Skal jeg forsøge det, Fru Weldon?" spurgte Dick alvorlig. "Gør det, Dick; der er jo ingen anden Udvej!" I dette Øjeblik slukkedes Lygten, man befandt sig i fuldstændigt Mørke. Dick Sand svang sig op paa Skuldrene af Herkules, der nu kun lige havde Hovedet over Vandet.
Jeg havde endnu mine Kvaner paa Ryggen; give tabt vilde jeg ikke, og jeg gav mig til at ryste Skuldrene ligesom i Vrede. „Gaa nu hjem, Sofia Lisbath.“ Men hun vilde ikke gaa ned til Godthaab, fordi hun ikke mente, at man vilde finde mig levende. Og naar jeg talte til hende, gik hun bare baglæns uden om mig.
-Tak for dit Venskab. Han slog Kiær paa Skuldrene og var rørt. Bai var i den sidste Tid meget let rørt. Han tog afsted og spillede L'hombre til ud paa Natten. Naar han kom hjem, vækkede han Katinka, fordi han "ikke kunde gaa i Seng uden at se, hvordan hun havde det". -Tak, ganske godt, sagde Katinka. -Har du moret dig? -Som man kan more sig, sagde Bai, naar du ligger her.
Han tog et uldent Tæppe i Krogen og lagde Giovanni det om Skuldrene: Tag det om Dig, sagde han, Du kan ikke sidde saadan. Giovanni lod Tæppet glide ned om sig og sad som før. -Tag det om Dig, sagde Batty haardt, skal Du nu ogsaa blive forkølet! Giovanni adlød, og Batty gik igen frem og tilbage. Han standsede bag Vennens Stol: Giovanni, Du maa rejse. Dette gaar ikke. Giovanni rørte sig ikke.
Dette var de nygiftes første Dag paa Næsset. Men ovre i det grønne Gæsteværelse bag Riddersalen sad Enkebaronesse Juliane i samme Time halvt afklædt foran Toiletspejlet med en ikke ganske ren Friserkaabe over Skuldrene. Bag hende paa en høj til Øjemedet konstrueret Skammel stod den døvstumme og satte Papillotter i den gamle Dames Krøller. Dette var et Arbejde, der mindst tog en Time.
De var alle iført en lang, sort Kappe, der naaede ned til Fødderne. Hænderne var skjult af umaadelig store Ærmer og Hovedet indsvøbt i et tykt Slør, der var kastet tilbage og bedækkede baade det og Skuldrene, saaledes at der kun var to runde Huller til Øjnene. De kom frem én efter én og stillede sig op i regelmæssige Rækker paa begge Sider af os, alle med Ansigtet hen imod Vinduet.
"Forstaar De?" sagde han tilsidst og lukkede Bogen, "saadan ...", men i samme Nu saá han paa William og holdt inde: Mennesket var sunket sammen med kroget Ryg, Hovedet slapt faldende ned mod Skuldrene, Hænderne var krampagtigt knyttede om Lænestolens Arme Professoren vilde tale, men han stammede og søgte om Ord.
Dagens Ord
Andre Ser