Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 20. juli 2025


Gamle skulde sidde paa den forreste Agestol ved Siden af Niels, Corpus Juris paa den anden ved Siden af en heel Deel Pakker, som vare opstablede der, og jeg bag i Vognen paa Kufferten. Corpus Juris og jeg kom snart til Sæde, men ikke saa med Gamle. Han er ikke nogen stor Gymnastiker; et Par Gange sprang han op paa Hjulet, men hver Gang dumpede han ned igjen.

-Ja, Boligen er rummelig, sagde Fru Brandt og bød Fru Reck til Sæde ligeover for sig. Fru Reck vidste ikke selv, at hun førte Lommetørklædet to Gange op til Panden, mens Fru Brandt sagde noget om Kulden og om at køre. -Ja, sagde Fru Reck: det var lidt koldt paa Vognen. Hun troede nok, hun ogsaa havde sagt noget om Hr. Fru Reck ventede et Øjeblik: -Ja, sagde hun saa: Reck og jeg, vi er jo Byfolk.

Men da de var kommen til Sæde hos hinanden, havde Axel ingenting at sige, hvormed han kunde trøste og dæmpe. Inger græd af al sin Magt, hendes Mund stod aaben. Bevægelsen rystede hendes Hjærte. Inger græd længe og blindt, den uimodstaaelige Fryd i Sorgen vakte hendes Kraft, saa at hun næsten knustes. Natten var stille, kun den blæsende Vind.

Straks efter kom de andre løbende til og holdt ham fast. Landaueren rullede hjemad mod Havslunde. De fire Herrer sad igen indsvøbt i deres Pelse. Da Nils Uldahl næsten med Magt var bleven bragt til Sæde i Vognen, havde han først skældt og bandet og larmet op.

Kellnerne værgede de bestilte Borde, og Damerne, med deres Kniplingstørklæder om Hovederne, lo i Stimlen, der skubbede dem viljeløst frem mellem Stolene, som Herrerne sloges om. Fru Martens og Fru Adolf var gaaet ned i Buffetrummet og kiggede ind i Salen gennem det store Glas. Efterhaanden kom alle derude til Sæde, og Kellnerne skreg deres Bestillinger, mens Buffetjomfruens Klokke gik.

Skovrideren vilde støtte hende: -Nej Tak, sagde Fru Brandt, Ida kan nok hjælpe sin Mo'r endnu. Hun kom til Sæde. Da Lunds og Ida kom ud paa Gaden, sagde Skovrideren: -Saa, min Pige, stik Du nu ud til dine Jørgensens og luft Dig lidt. Det andet faar vi nok besørget. Saa løb Du nu, det var Meningen. -Og Tak for Tingene, hviskede Ida, da hun kyssede Fru Lund.

Da alle var kommet til Sæde i Lysthuset, raabte Gamle Linde ud af Døren: Om der ikke var glemt et Par paa Kærlighedsbænken. "Kærlighedsbænken" var en gammel mør Bænk mellem to Træer nede ved Dammen. -Der er saa rart mørkt, sagde Fru Linde. -I gamle Dage, sagde Fru Linde, da Sønnerne sværmede, da kom der altid et Par dernede fra det vil sige, hver sin Vej her om Lysthuset ... ja de Dage....

De kom til Sæde, og efterat de havde talt lidt om Begivenheden, søgte Sundt at slaa ind paa mere ligegyldige Ting, mens hans Stemme stadig blev ved at have den samme milde, ligesom hjælpsomme Klang, som Berg havde fornummet straks ved de første Ord, da han kom ind. Samtalen vilde dog ikke komme rigtig i Trit, og Sundt gik om og saa' paa Nips og Billeder.

Ogsaa den øvrige Familie kom nu til Sæde, og som fem mægtige Kolosser sadde de paa Vognen. Forpagteren slog et højt Knald med Pidsken, og som en Stormvind fore Hestene afsted, medens Vognen hoppede hen over den ujævne Steenbro.

Se, jeg står før Døren og banker; dersom nøgen hører min Røst og åbner Døren, vil jeg ind til ham og holde Nadver med ham, og han med mig. Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage Sæde hos mig min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sæde hos min Fader hans Trone. Den, som har Øre, høre, hvad Ånden siger til Menighederne! aringen 4

Dagens Ord

spætte

Andre Ser