Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juli 2025
Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen? Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede;thi også vort Påskelam er slagtet, nemlig Kristus. Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.
Papa maa have været overordentlig indtagende, for Fru Carruthers havde lige til sin Dødsdag et Miniaturportræt af ham staaende paa sit Bord med en frisk Rose ved Siden af hans Minde syntes at være den eneste blide Plet i hendes haarde Hjerte. Og denne søde Dames Øjne smeltede hen i Ømhed, da hun talte om Fortiden skønt hun ikke kender mig godt nok til at sige mere.
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare? Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre. Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi." Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Gud give, vi Alle, som samled os her, Imellem de Roser og Blommer Maae finde den Rose, vort Hjerte har kjær, Saa grønnes først ret vor Skjærsommer! Jeg var i høieste Grad begeistret over denne Sang, thi den udtalte saa aldeles mine egne Følelser, at jeg ikke selv havde kunnet udtale dem bedre.
Og Nathimlens Stjerner vel funkle med Glands I stille og kjølig Skjærsommer, Dog skjønnere funkler vor straalende Krands Af Roser og yndige Blommer. Blandt alle de Stjerner er een dog, hvis Skjær Er klareste Lys i Skjærsommer, Blandt alle de Roser er een dog især Den Rose for Alle de Blommer.
Efter Skik og Brug samledes Skandinaverne Juleaften for at nyde den hjemlige Risengrød og mindes det fjerne Fædreland med dets Sne og Is imellem Sydens Herligheder. Der laa en Rose paa hver Tallerken, og vi kransede os med Vedbend; men ellers var der næppe Noget, der mindede om et antikt Symposion.
-Hun sidder jo ogsaa kun i Gæstekamret og syr. Der gør hun jo ingen Skade. Rose sad videre. Naar der overhovedet var Tale om Tjenestefolkene, sagde Moderen: -Ja, Fritz, naar du overhovedet vilde tage dig af det, skulde du nok selv se. Faderen var meget for træt til at tage sig af det. Undtagen én Gang. Den ældste Dreng kom gennem en Stue og sagde til Hanne Stuepige: Luk Døren.
Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Dåre, for at han kan vorde viis. Thi denne Verdens Visdom er Dårskab for Gud; thi der er skrevet: "Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;" og atter:"Herren kender de vises Tanker, at de ere forfængelige." Derfor rose ingen sig af Mennesker!
Qvam rakte, uden at rejse sig, en Rose frem til hende. -Tag den med, i Solen, sagde han, og Ida fæstede den i sin Kaabe. Dr. Qvam blev ved at sidde at se efter hende: Hun gaar pænt paa Benene, tænkte han, mens Porten til Gaden blev lukket op for Ida, og hun gik ud i Lyset. Sporvognsklokkerne lød, og i botanisk Have svajede de vældige Majstoppe med de nikkende Hoveder.
Til det yngste Barn havde der været Amme. Samme Amme lød Navnet Rose, og det viste sig, hun var berygtet paa hele Øen. Da hun ikke ammede mere, gik hun over til en ubestemmelig Stilling, for der var i Huset allerede Barnepige. Faderen gjorde mange Forestillinger for at faa hende ud og væk. -Kære Ven, sagde Moderen: vil du sige mig, hvordan jeg skal faa hende afsted.
Dagens Ord
Andre Ser