Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 21. juli 2025


Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere, holder Øje med Sønderskærelsen! Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i Kristus Jesus og ikke forlade os Kødet", endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig også i Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig Kødet, kan jeg det mere.

Der var ogsaa de gamle Asietter og Armstagen, som hun satte Lys i: her skulde han sidde med Cigaretterne ved sin Kuvert. -Hm, sidst hun lagde Blomster paa Bordet, var det for Olivia og Drengene ... Ja, det var i Maj aa, at det ikke var længere siden ... end den to og tyvende Maj. Hun tændte Lysene og saá efter, om Vandet kogte ... der skulde da en Rose i hans Glas....

Thi af Nåden ere I frelste ved Tro, og det ikke af eder selv, Guds er Gaven; ikke af Gerninger, for at ikke nogen skal rose sig. Thi vi ere hans Værk, skabte i Kristus Jesus til gode Gerninger, som Gud forud beredte, for at vi skulde vandre i dem.

Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden om han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje Himmel. Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af min Magtesløshed.

Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller hvad han hører af mig.

Inde i Stadsstuen plyndrede hun Familje-Myrtetræet, hvoraf engang hendes egen Brudekrans var bunden, og som havde været bestemt til at yde ogsaa Datteren en Brudekrans, om hun havde oplevet den Dag. Til hvert Lig knyttede hun en Buket af Myrtegrene og Gyldenlaksblade, den unge Dreng fik hendes eneste Rose. Nu laa der tolv Lig i de tre smaa Stuer.

Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden. Ikke nemlig det Menneske mene, at han skal noget af Herren, en tvesindet Mand, som han er, ustadig alle sine Veje. Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed, den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.

Ikke anbefale vi atter os selv til eder; men vi give eder Anledning til at rose eder af os, for at I, kunne have noget at svare dem, som rose sig af det udvortes og ikke af Hjertet. Thi når vi "bleve afsindige"; var det for Guds Skyld, og når vi ere besindige, er det for eders Skyld.

-Tak, sagde Ida og nikkede igen, mens hun bøjede sig lidt hen til hende og slog med Haanden ind mod Qvams Rose: idag har jeg. Ellers plejede hun at købe en Blomst, for de duftede saa frisk, nu saa tidlig om Morgenen, naar Gartneren lige havde bragt dem. -Naa ja ja, svarede Blomstermadammen. Det er ellers et svært heldigt Vejr.

Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at også til eder.

Dagens Ord

spætte

Andre Ser