United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Som Barn sværmede jeg for den Slags klare Stene, jeg havde en Mængde af dem og bildte mig ind, at jeg var en Prindsesse, og det var mine Ædelstene. Den lille Amalie, sagde jeg, at jeg vilde give dem til? hun var saamænd i Stand til at blive fornærmet paa mig, og hendes taabelige Fader kunde godt falde paa at give hende ægte Ædelstene for at raade Bod derpaa.

Hendes anden Søster faldt nogle Dage derefter udi nogle melankoliske Tanker af den store Frygt og Rædsel, som var i Byen, hvor de fleste troede, at alle Djævle i Helvede maatte nu raade ligesom de vilde, indtil saa længe, at alle Troldkoner var udryddede. Hun blev derpaa i lige Maade af Mag. Oluf akkommoderet som besat og kom derover ogsaa udi Alteration og anstillede sig ligesom de andre.

Der blev hvidsket rundtom i Krogene, mens Guvernanten blev ved at kærtegne Sundts Haandled for at raade Fremtiden, og Fru Strøm sad paa en Sofa midt i Stuen med sit brede Smil, som en Provinskaffesøster, der endelig hører Maskinen i Kog.

Tidens Strøm gik i den modsatte Retning, og i Aarenes Løb tiltog den stadig i Hastighed. Græsk og Latin vare jo døde Sprog; anderledes vilde man ikke betragte dem, og faar den Retning, som nu fører det store Ord, Lov til at raade, ville de snart blive nedsatte til blot at være Forsteninger ligesom fossile Levninger fra Urtiden.

»Gud ske Tak for dem, vi #har#,« svarede Konen. »Det var endda godt, de kom af det kolde Vand og ind i en god Stue ... Hvis der er flere af dem i Havet, saa maa vi da inderlig ønske dem herop til deres Kammerater endnu i AftenDen gamle Strandfoged, der var vant til at lade Søsteren raade, nikkede bifaldende. Tjenestekarlen og to Piger kom over med Lys.

»Forandre Meningudbrød Andrea Margrethe, »jo De er en trofast Hjælper udenfor er De af samme Mening som jeg, og her, hvor De skulde hjælpe mig mod Mo'er og Emmy, gaar De over paa Fjendens Parti. Naar Mo'er og Emmy faaer Lov at raade, maa her ikke skee den allermindste Forandring; Alt skal blive staaende den ene Dag som den anden, indtil det tilsidst falder sammen af bare Kjedsommelighed

"Jeg har tænkt for meget paa mig selv!" udbrød han, "tilgiv mig, Hr. Gerard! Hvad vil De raade mig til at gøre?" "Godt," sagde jeg, "det er sikkert ikke for vor Sundheds Skyld, at de har lukket os inde bag Ostene. Hensigten er vel at komme os til Livs, om de kan. De stoler sagtens paa, at ingen vil faa Nys om, at vi kom hertil, og at ingen vil finde vort Spor, saafremt vi skulde forsvinde.