Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Og saa førte den Rypen ned mod Havet. „Ak, og det er mig her,“ sagde Rypen, „som aldrig før nærmede mig Havet, saa snart Isen løsner sig ved Sommertide.“ Rypen var bleven saa medgørlig. „Nu kan du jo give dig til at vræle, nu er det Tid at raabe!“ skreg Havliten, der havde grebet Rypen i Armen. Men Rypen var saa angest, at den sank sammen, selv om den fik Fodfæste paa Fjældhylderne.
Og hun gav sig til at jamre og klage og stille sig hysterisk og raabe op om, at hvis hendes Forældre tvang hende til at tage tilbage til Ravnsholt, vilde der ikke gaa mange Dage hen, førend de skulde sørge hendes Død, og hun gik endda med et lille Barn under sit Hjerte! Til sidst faldt hun i Besvimelse og blev baaret ind paa en Seng i Gæstekammeret.
Saa hørte han Stemmer om sig og kunde ligge og fantasere i lange Tider; ligge og tale og raabe og høre baade Svar og Tiltale. Tankerne ligesom gled ud til Billeder og Stemmer og Berøringer ... ikke Drømme, for sove gjorde han jo ikke. Men saa pludselig kunde han fare op og tage Tag i sig selv: "Det er Begyndelsen til Galskab," sagde han.
Og de sagde, at de havde hørt nogen skrige derinde og raabe om Hjælp. Men vi hørte da ingenting, medens vi var dernede. Men saa var der en, der fik fat med en Brandhage i et Lig, som rejste sig, men straks faldt om i Ilden igen. Det var forfærdeligt, jeg var lige ved at besvime. Men Karen vilde jo blive dernede og se. Men saa kom Baronen og sendte os op med Kammerjomfruen, og vi maatte gaa i Seng.
Snakken gik højrøstet, som Sæd altid er iblandt Landmænd, der er vant til at raabe i Mark og Lade, og havde drejet sig om alt mellem Himmel og Jord fra Dyrkning af Kvægroer til Kejseren af Kinas sidste Anfald af Forstoppelse. Hvorfor Fanden mon Adelen tog saa tidlig hjem? spurgte saa den lille, tykke Proprietær Jørgensen til Holmelund Hva' mon det ha'de saadan et Jag for?
-Og naar er det? spurgte han i den samme sært opfarende Tone. -Klokken ti, sagde Berg. -Adieu, sagde Adolf og vendte sig. Men han kom strax tilbage Igen og tog hans Haand paany, klemmende den i sin: -Saa imorgen, sagde han og gik. Herluf vilde raabe efter ham, men Døren slog allerede i, og Adolf var ude ... Berg vilde blot hente sit Tøj i Logen, han vilde hjem.
Folkene i Baaden havde alle travlt med at hugge efter Hvalerne omkring Baaden. Da saa han atter paa Manden dernede i Vandet, nu saa han ham klart og skarpt. Taagen var veget fra hans Øjne. Han saa, hvad det var, han havde været i Færd med at gøre, og gysende kastede han Spydet langt ud over Vandet, sprang ud af Baaden og vadede i Land. "Hvor skal du hen?" hørte han en Stemme raabe.
Jeg vil gaa ovenpaa i Deres Uniform. Hundrede Sværd vil blive vendt imod mig. Saa vil jeg raabe: "Holdt! Jeg er Brigader Gerard!" De vil se mit Ansigt, de vil genkende mig, og derefter vil jeg fortælle dem om Dem, og De vil være frelst." Han skælvede af Iver efter at faa Klæderne af.
Og det er ikke bare Hjernespind, Naar jeg Dem siger: var ej vores Lind I fordums Tid Plantet af Hviid, Var dette blevet gjort af Ussing. Thi er det Sorg, er det Munterhed, Der fylder disse røde Rønner, Med Raad og Daad altid godt han ved At hjælpe sine Plejesønner. Derfor han skal i Krans med Gaard og Lind I kær Erindring leve i vort Sind, Medens vi nu Med Tak i Hu Vil raabe: længe leve Provsten.
Men da der saa kom Melding om, at der var Mennesker inde i Straahytten, og at man havde hørt dem skrige og jamre og raabe om Hjælp, da var Folk styrtet som besatte af Sted ned gennem Haven og Bøgealleen. Thi nu var der dog virkelig noget af Interesse at løbe efter.
Dagens Ord
Andre Ser