United States or Kiribati ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Jeg saa det jo, sagde Fru von Pøllnitz, Hendes Højhed rejste sig straks efter Balkonscenen. -Og gik alene med en Lakaj. #Hjem?# spurgte Mademoiselle Leterrier. -Paa Slottet saa man Hendes Højhed Klokken elleve, min Go'e. -Klokken elleve. Mlle Leterrier trak Ordene ud, som om hun vilde presse ind i dem alle de Misgerninger, man kunde begaa fra Balkonscenen til Klokken elleve.
Og naar Fablen var ude, bøjede Hertuginden, hendes Moder, sig let fremad: -Godt, sagde hun, meget godt. Og Maria Carolina nejede, mens Hertuginden, hendes Moder, let berørte hendes Pande med sine Læber. Maria Carolina traadte tilbage. Og Hertuginden strakte Haanden ud til Kys for Mlle Leterrier, og hun sagde igen: -Det er jo meget godt, Mademoiselle.
-Men vi vil jo lege Munk, sagde Maria Carolina. Hun tog en anden om Armen; den lille græd, som hun havde en Kniv i Halsen. Maria Carolina slap hende. Hun saa' et Øjeblik endnu paa de smaa, som snøftede i Klump. Saa vendte hun sig og gik. Mlle Leterrier vaagnede. De vendte hjem til Slottet.
Han stod med sit rokkende Hoved ned over Roserne og smilte. Guvernanten holdt op med sin evige Eksamination, gav tre Kniks til Prins Otto Georgs Ryg og slog en lille Bue i Gangen Mlle Leterrier var altid bange for Onkel Otto Georg. Og Maria Carolina sneg sig stille forbi ... De gik op paa Terrassen.... Mlle Leterrier gav tit Maria Carolina Timer paa Terrassen.
Mlle Leterriers Undervisning #hvilede# paa Udgangspunkter: hendes Methode gik ud fra det virkelige Liv. Paa Terrassen svælgede Mlle Leterrier i Udgangspunkter. En Spurv lod sig dumpe fra en Gren ned paa Jorden og boltrede sig i Terrassens Støv. Mlle Leterrier standsede og saa' paa Spurven som paa et af de syv Undere: Ah le petit oiseau ... Comme il est beau, le petit oiseau....
En Bi kom summende op mod Terrassens Skygge, surrede bort igen ud i den store Sol. Det var saa dejligt at sidde her i Fred, næsten som sad hun lidt alene. Hun skottede til Mlle Leterrier, bange ved hver en Støj.
Men om Aftenen, da Mlle Leterrier havde bundet Hanskerne om hendes Haandled og var gaaet ud og havde lukket Døren, og hun havde hørt hendes Skridt bort gennem Gangen, stod Maria Carolina op igen og knælede ned paa Gulvet og rakte Armene op mod Himlen og græd og græd og græd. Hun bad til Gud med Hovedet ned i Tæppet.
Mais oui c'est ça , gentog Mademoiselle. #Hun# kendte det. Mademoiselle Leterrier havde en "Nevø", en lang friseret Laban af en Referendar, der besøgte hende to Gange om Aaret og regelmæssigt tømte hendes Sparekassebog. C'est ça , sagde Mademoiselle Leterrier. Det ringer. Det er Fru von Pøllnitz. Fru von Pøllnitz har taget Timer i Fransk i Vinter hos Mlle Leterrier.
Vaudeville har Blanche Pierson, Renaissance Granier, selv ved Smaatheatre som Nouveautés finder man Kræfter som Brasseur og Mlle. Ugalde. Der er knap noget eneste af samtlige Parisertheatre, som ikke i en eller anden Retning kan byde noget Udmærket.
De smaa Unger tumlede om dernede i deres Lærredskitler, lo og hvinede og legede "sidste Slag" ... Det lød op som en Jubel. Maria Carolina stod og saa' saa "langt" ud over Rækværket. Mlle Leterrier fandt et nyt Udgangspunkt. Træt slap Maria Carolina Gelænderet og fulgte efter Guvernanten. Dernede sang de. Maria Carolina kendte Sangen.
Dagens Ord