Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
-Ja, ja, Lund, det er jo nu deres Manér, sagde Fru Lund: de er jo saa kendte, lagde hun til, og hun vendte sig ligesom forklarende til Fru Brandt. -Ja, sagde Lund: og det var s'gu det eneste, jeg ku' ha' vandet en Høne over. For det var nydeligt, tilføjede han, ganske sagte. Ida lo stille, ligesom ømt: -Hvor det ligner Henriette.
Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede først for Fruen, en ganske spæd lille Dame, der havde givet Livet til elve Drenge, og hvis Øjne var blevet større og større for hver Fødsel og saa for Skovrideren. -Naa, hvordan gaar'et med Tøsen, sagde han og løftede hende op i begge Arme, med et Sving. Lund var en vældig Mand i Bredden, der lo, saa han blev rød helt ned i Nakken.
"Jeg forstaar det," sagde Lund og satte den graa Hat fra sig paa Bordet, "ja der er skam meget at ordne." William tav, blev ved at lukke og laase Skufferne og satte sig saa i Skrivebordsstolen ligeoverfor Prokuratoren. "Meget at ordne," gentog denne, medens han trak sine Handsker af og derpaa som en Overgang gav sig til at rømme sig tre Gange. "Ja," svarede William.
-Man skal jo syne Kunstværket, sagde han. -Det er jo en Haandmaskine? sagde Fru Brandt. -Ja; men Fanden véd, om det holder. -Jo, Lund, sagde Fruen og saa hen for sig: det maatte nu alligevel være rart i et Hus, hvor der er mange at sy om.
Hun blev staaende igen og tog Fru Brandt om Hofterne: -Vi synes, det er saa slemt, Lund og jeg, sagde hun. Og da Fru Brandt ikke sagde noget, blev hun ved: Kunde vi dog ikke hjælpe med noget? -Tak, sagde Fru Brandt, der stadig tænkte paa Frøken Rosenfeld, som hun havde siddet før henne i Sofaen: vi kommer vel over det selv.
"Ja," William holdt inde, "jeg havde sagt det... men jeg kom ikke." Hoff slap Posen. "Gik Du ikke?" William svarede ikke. "Hvorfor?" sagde saa Hoff. "Jeg ... traf Lund ..." "Naa aa. Ja saa spiste dine Søstre vel Anden alene." Hoff talte ligegyldigt og gav sig igen i Lag med Konfekten.
Men har Smørret ikke artet sig, Ida de gik ind i Sovekamret og lukkede Døren saa maa Du bruge det paa Panden. Fru Lund satte sig paa Sengekanten og Ida ved Siden af hende: -Man er lidt fortumlet, sagde hun: men det har været en dejlig Tid....
-Jo, Lund, det véd jeg godt, for der var jo saa mange, og de smaa maa passes og saa løber de større ... Men det er alligevel saa underligt, naar de blot ser, at man gør, hvad man kan, og man saa li'esom altid har lidt Glæde at dele med dem i det daglige. -Ja, sagde Lund.
Halloh, Halloh, Halloh, Halloh, hvor Hundekoblet gøer. Oppe paa Højen hos Fru Brandt var Skovriderens komne. Fru Lund var gaaet herop: hun maatte dog give en Buket.
-Ja, vi har saa, sagde Skovrideren -Hm ja, det er svært saa Folk de gifter sig nuomstunder ... -Det er jo Verdens Gang, Kæmner Sørensen. -Ja, og Kæmneren slog lidt med Stokken: lad dem om det. Han saá op paa Lund: -Jeg er bleven for gammel, Hr. Skovrider, jeg blander mig ikke i noget. Skovrideren sagde noget om, at det var vel ogsaa det klogeste. -Det klogeste? -Her sidder man....
Dagens Ord
Andre Ser