Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Frøken Rosenfeld gik med Ida over Pladsen, da hun pludselig følte Taarer paa sin Haand: -Men hvorfor græder Du? spurgte hun. Barnet svarede hende ikke. Skovrideren stod med sin Kone oppe i Dansesalen i Krogen ved det nederste Vindu; Raketterne steg stadig op i Natten, for der var mange, men smaa var de: -Herregud, Mo'r, sagde Lund: hvor er 'et dog sørgeligt.
Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... -Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: -Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. -Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade med. Ida, der gik og dækkede igen, sagde: -Og saa var der jo Brudepiger. -Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene.
Det var Kæmner Sørensen og Frøkenen, der kom fra deres Eftermiddagstur til "Lunden". -Skal der ikke tændes? sagde Fru Brandt fra Stuen. Ida tændte og vendte tilbage til Sengekanten hos Fru Lund. Kæmneren sad i Kurvestolen og trak Vanterne af, mens Fru Brandt fulgte ham med Øjnene. Der var ikke andet end Knogler og Aarer tilbage af Kæmnerens Hænder. -Naa, De har været til Bryllup, sagde Kæmneren.
-Og mine Roser, sagde hun: Gud véd, hvordan det gaar til jeg synes dog, de stod saa godt, og der bli'er ikke andet end Knopper af dem ... Og de paa Kirkegaarden, som staar saa rigt, dem vilde jeg dog nødig bruge i saadan en Anledning ... Fru Lund kunde saa godt faa, hvad Fru Brandt havde. Men det var jo ikke meget. -Aa, Gud, sagde Fru Lund ganske lettet: Konferensraaden ser nok mest paa Viljen.
Dagens Ord
Andre Ser