Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Den Uveirssky, der hidtil havde svævet mørk og truende mellem os, havde nu faaet Udladning, og fra nu af fandt der ikke flere Sammenstød Sted. Da vi atter havde bragt vore Senge i Orden, rakte vi hinanden Haanden og lovede fra nu af at være Venner og Brødre.
-Aa, saa Gud ske Lov, aa, saa Gud ske Lov, sagde Madam Bolling og satte sig af Bevaegelse. -Og her er jo ogsaa nok at gore her, sagde Tine som for. -Aa ja er det ikke sandt? Aa saa Gud ske Lov ... Bolling, Bolling, raabte Madammen ind hojt og glad, vi beholder hende aa, jeg vidste det, aa, jeg vidste det, naar han lovede det. -Naa, min Pige, naa, min Pige, sagde gamle Bolling tyssende.
Atter slog hans Øjne ned i hendes. Han smilede igen, og hun slog Øjnene ned som før. Hun følte, det var galt, at hun gik der og kikkede paa et fremmed Mandfolk, og hun lovede sig selv, at hun ikke vilde gøre det oftere. Men mens hun gik og rodfæstede denne Beslutning, slog Øjnene atter ned i hendes. Og denne Gang kom det saa pludseligt, at hun rødmede ved det.
Kunde De da forestille Dem, De var forlovet og skulde afsted? Jeg er forlovet. Jeg er rejst fra en Pige, og før jeg tog afsted, lovede hun mig at vente paa mig, om det saa varede aldrig saa længe. Mikkel turde ikke røre sig, saa ilde tilmode blev han over Otte Iversens Forlegenhed og den Bespændthed, han aabenbart pintes af. Hun hedder Ane Mette, sagde Otte Iversen noget efter ganske sagte.
Den amerikanske Kaptajn maatte dog afsted en skønne Dag. Og da han skiltes fra Kancelliraadens Hus og takkede rørt for Gæstfrihed og alt andet godt, lovede han, at han engang ved Lejlighed skulde sende Kancelliraadens Hus en Gave, som der ikke var set Mage til paa Skagen. Kancelliraaden gjorde store Øjne af Forventning og lod en Flaske af ældste Aargang hente frem. Den tømte de til Afsked.
Hun blev rød i Hovedet af Glæde derover. Men det var Fru Herding, der tog imod Tilbudet paa hendes Vegne. Da han var ved at gaa, kom imidlertid Anna hen til ham ude i Entréen. "De skal have Tak for det med Bøgerne," sagde hun. "Jeg vil saa uhyre gerne læse. Men nu glemmer De det ikke." Han lovede højt og dyrt, at han skulde huske det.
Jeg lovede jo rigtignok at skrive, straks jeg var kommen hertil, for at fortælle Dig, hvordan Rejsen var gaaet; men vi har haft saa travlt med at ordne Skolen og det hele; og saa vilde jeg ogsaa vente et Par Dage for at fortælle Dig, hvorledes jeg synes om det her.
Døren gled langsomt op, og Helmuth stod paa Tærskelen bleg og skulende og med et blaffende Lys i Haanden. Jeg maa tale med dig, Mo'r .... Men Helmuth dog! sagde den gamle og stirrede paa Sønnen med store, ransagende Øjne. Hvad er der nu ! Du lovede jo at gaa i Seng! Jeg maa tale med dig, gentog Baronen ovre i Kontoret! Kan vi ikke lige saa godt snakke her? Hun kan jo ingenting høre!
»To Dandse«, sagde Andrea Margrethe, »og jeg har ogsaa lovet Frederik to og Christopher een!« »Har De lovet Frederik to, saa kan De ogsaa love mig to hvorfor skulde han have flere end jeg?« Saa lovede Andrea Margrethe mig to Dandse, og Emmy gjorde det Samme. »Og Borddandsen vil jeg dandse med Dem begge To«, vedblev jeg.
Og han greb ham ved den højre Hånd og rejste ham op. Men straks bleve hans Ben og Ankler stærke, og han sprang op og stod og gik omkring og gik med dem ind i Helligdommen, hvor han gik omkring og sprang og lovede Gud. Og hele Folket så ham gå omkring og love Gud.
Dagens Ord
Andre Ser