Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
"Men du kender jo ikke den Hvalp, Katherine." Jeg blev ganske bange. "Det har ikke det mindste at sige vi er næsten i Familie. Du glemmer nok, at Merrenden er min Fætter!" Heldigvis lod det til, at Lady Katherine blev paastaaelig og fornærmet. Jeg drak noget mere Kaffe. Aa, hvor det var dejligt, hvis Lord Robert kom! Hr.
Lady Ver tillod ikke Lord Robert at forlade sig, og straks efter Te begyndte de, der var i Dagligstuen, at spille Bridge, og det blev de ved med, indtil Klokken ringede til Omklædning.
Bagefter kom jeg til at huske paa Lord Roberts Ord, da jeg paa Branches talte om at tage til London alene; om hvorledes han vilde bringe mig til hende, og hvorledes hun vilde være god imod mig, indtil jeg kunde faa set mig om efter et Sted, hvor jeg kunde bo. Men pludselig følte jeg et Stik i Hjertet. Han sad nu bøjet over Lady Ver i Toget til Northumberland.
Paa Vejen ind i Parken mødte vi en Afdeling af det tredie Livgarderegiment, som havde eskorteret Kongen et eller andet Sted hen, og dèr red Lord Robert i sin smukke Uniform og med vajende Fjer han saá saa smuk ud og mit Hjerte begyndte pludselig at banke; jeg kunde føle det, og jeg skammede mig, og det trøstede mig ikke at tænke paa, at den Sindsbevægelse, som en Uniform fremkalder, ikke indskrænker sig til Barnepiger alene.
"Jeg vilde helst være den første jeg vilde helst, at De skulde begynde med mig. Jeg er stærk nok til at holde de andre borte." "Hvad vil 'begynde med Dem' sige?" spurgte jeg oprigtigt. "Gamle Lord Beutworth sagde, at jeg skulde begynde med ham, da han var her for at skyde Fasaner sidste Efteraar; han sagde, at det kunde ikke gøre noget, han var saa gammel; men jeg gjorde det ikke " Hr.
"Aa nej, Lord Robert! Det kan jeg ikke, men Tak skal De have. Jeg vil ikke staa i Taknemlighedsgæld til nogen," sagde jeg bestemt. "Hr. Carruthers foreslaar en Maade at komme ud over Vanskelighederne paa og det er, at jeg skal gifte mig med ham og blive her. Jeg tror ikke, at han virkelig mener det; men han lader, som han gør det."
"Kunde hun ikke passe bedre paa Dem end at lade Dem fornærme af sine Gæster." "Jeg tror ikke, at Lord Beutworth vilde fornærme mig. Han sagde kun, at han aldrig havde set en saa rød Mund som min, og da jeg dog en Gang var nødt til at gaa ad Helvede til med den og saadant et Haar, kunde jeg begynde med at kysse ham han forklarede det altsammen." "Og blev De ikke meget vred?"
De blev saa længe i Spisestuen, efter at jeg var gaaet fra dem, at jeg var paa Vej op i Seng, da de kom ud i Vestibulen, og det var vanskeligt at formaa mig til at blive et Par Minutter. "Jeg er forfærdelig ked af det," sagde Lord Robert.
Da jeg kun var fire Aar, havde jeg ikke noget at sige i den Sag, og hvis Mama havde Lyst til at give Afkald paa mig, blev det jo hendes Sag. Mamas Fader var Lord og hendes Moder jeg véd ikke hvem, og de havde ikke gjort sig den Ulejlighed at blive gifte, det var derfor, at stakkels Mama slet ingen Slægtninge havde.
Det er sent, Klokken er næsten tolv, men jeg føler mig saa lysvaagen, at jeg maa skrive. Jeg vil begynde ved Begyndelsen, da de allesammen kom. De kom med to Tog, tidligt om Eftermiddagen, lige ved Tetid, og Lord Robert kom med det sidste.
Dagens Ord
Andre Ser