Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Der var nogle Minutter ganske stille, man hørte kun de tre Søskendes sagte, undertrykte Graad. Saa rejste William sig og gik hen til Nina: Han tog Lommetørklædet fra hendes Øjne og kyssede hende. Sofie lagde Hovedet i Søsterens Skød, og de sad længe uden at tale. "Det er saa tungt," sagde Nina stille. Og lidt eller: "Imorgen har vi ikke mere noget Hjem."
Det var, som gik der Lys hen over hans Ansigt. Der blev en Pause. "Det er ikke Forfængelighed," sagde han saa sagte, "men jeg blev saa glad." Baade Stykket og Oplæsningen rørte Nina, hun havde Lommetørklædet i Skødet og sad hvert Øjeblik og pudsede Næse med en betænkelig fugtig Lyd. Sofie græd hele Tiden ned paa det Kannevas Broderi.
Og Frøken Frederikke gav sig lidt mere behersket til paa ny at fortælle: Det var Elev Jakobsen, der ... hun havde mødt ham nede ved Frøken Sofies Hus ... og saa havde de spadseret sammen ... og hun havde ikke tænkt paa noget ... og saa var de gaaet ind i Huset ... og pludselig havde Jakobsen grebet fat i hende og villet kysse hende ... men hun havde forsvaret sig ... og saa havde han væltet hende om paa Gulvet paa en af Hynderne ... og ... og stoppet hende sit Lommetørklæde i Munden, for at hun ikke skulde skrige ... og hun var næsten besvimet ... og saa havde han revet Klæderne af hende ... og voldtaget hende ... og ... og da hun igen var kommet til sig selv, var han borte ... men Lommetørklædet havde han glemt, og her var det ...
"Men jeg har ingen Sparebøsse i Aar," sagde saa Sofie. "Mon vi behøver at gi'e Præstens noget, Nina?" "Det véd jeg ikke," sagde Nina og lidt efter med lavere Stemme, Graaden sad hende i Halsen: "naar vi ikke har noget " Sofie rejste sig op og gik hen over Gulvet, hun satte sig med dukkende Hoved i Krogen bag Kakkelovnen, og lidt efter hørte man hende pudse sin Næse i Lommetørklædet.
Frøken Jensen talte halvt sagte, i en og samme, stille Tone, Lommetørklædet havde hun fremme, og en Gang imellem snøftede hun lidt og førte det hen over Kinderne. Katinka blev lidt efter lidt rørt. Saa tænkte hun paa, hvordan det lille rynkede Menneske vel havde set ud som ung. Maaske havde hun alligevel haft en net lille Figur. Og nu sad hun her forladt og alene.
Skriveren hoppede rundt omkring hende. Stillede Riven op mod et Træ. Var hun ramt meget? Blødte det? Han tog til Lommetørklædet og vædede det med Munden. Trak det ud i en Snip. Næ, Faenædeme om du skae faa saa meget som en Strimmel a' mine Bovser a' se. ... Om det da ikke kunde ordnes! Han proppede Lommetørklædet i Lommen igen og tog til Pengepungen.
"Ja, det er blevet slemt Vejr," der var det samme brudte, udslukte i Lyden, han tav lidt: "Det fryser ogsaa." De sad igen stille. Sofies Taarer faldt én for én ned paa Servietten, hun sømmede. Lige paa én Gang virrede Nina med Hovedet og tog Lommetørklædet frem for at pudse Næsen. William havde rejst sig og gik frem og tilbage paa Gulvet. Tilsidst drejede han rundt og gik hen imod Døren.
Men saa førte hun Lommetørklædet op mod sin Mund og holdt det fast til sine Læber: -Nei jeg skal ikke sé ham mer. Hun satte sig, en Rystelse greb hendes Legeme. Hun faldt sammen og samlede ikke mer sine Tanker. Tilsidst sagde hun: Jeg vil tage en Indsprøitning. Hun stod op og gik ind i Sovekamret. Besindelsen kom tilbage med Morfinen. -Ja hun maatte bort. Og strax.
Gravesen havde snærret sin første Forbitrelse op i Talerøret til Sætteriet Faktoren hørte altid paa Stemmen, naar der havde været Udgifter til Pigebørnene ; nu havde han et ledigt Øjeblik og skrev med Albuen paa Lommetørklædet og Frakkekraven krøben højt op bag til, mens han bukkede sig.
Han taug, og Ellen berørte Pandehaaret med Lommetørklædet. -Jeg tror, han hænger for meget her hjemme at han ... forstaar Du Greven lo lidt forlegent kort det er ikke naturligt i hans Alder ... -Ja, sagde Ellen, han er besynderlig. Og Greven kom nærmere: Han viser jo Dig større Fortrolighed jeg kender ham egenlig saa lidt ... Du véd maaske noget mere om hans Liv ...
Dagens Ord
Andre Ser