Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Fru Lund kom saa underlig hurtigt ud og hen ad Havegangen, hvor Skovrideren stod og ventede. -Saá Du ham, spurgte han. -Nej, svarede hun blot, hun havde den stille Graad i Halsen. Han følte noget som en Lyst til at slaa med knyttede Hænder. Fru Lund havde Lommetørklædet fremme: -Aa, Lund, sagde hun: det er vel kun hendes Væsen. Fru Brandt var blevet staaende i Dagligstuen.
Minna kastede sig tilbage og lo med Lommetørklædet for Munden. Naa, dèr fik du da en Compliment, der kan forslaa Noget, henkastede Stephensen. Han sad paa Forsædet, saae for det meste ud af Vinduet og tændte den ene Cigaret ved den anden.
-Ja han er rigtig et godt Menneske, sagde Fru Linde, da Katinka havde talt noget; og Katinka blev blussende rød. -Ja, sagde gamle Pastor, et rart Menneske. Han tog Lommetørklædet af og lagde det paa Lysthusbordet foran sig. Han blev ved at spørge om Markedet: Vore Folk kom hjem henad Morgen, sagde han.
Han holdt inde, rev Lommetørklædet op af Lommen og hulkede. Hoff stod ved Siden af, han lagde blidt sin Haand paa hans Haar og glattede det. William tog Hovedet bort, som om Haanden tyngede ham. "Nej, ingen tror paa mig," hviskede han. "Men i Himlens Navn, saa tag fat, Menneske, og tving dem til det." Hoff kæmpede med sin Bevægelse og gik over mod Flygelet.
Hun holdt inde og drog Vejret dybt: "Og saa kommer De jo saa meget sammen med ham ..." "De mener, at mit Selskab ikke er gavnligt for Deres Broder ..." "Nej ... men ... det er ikke det ... men, hvad skal vi gøre? Vi véd jo ikke, hvad vi skal gøre." Nina tog Lommetørklædet frem under Sjalet, tørrede Taarerne bort. "Det er det, som er saa sørgeligt," sagde hun. Der blev igen Tavshed.
Og denne Tid, denne Dag maaske vil man en Gang finde den næsten smertelig skjøn, og kun bebreide sig, at man ikke i Øieblikket satte nok Pris derpaa, og dog vilde det egentlig være uretfærdigt, i alt Fald for mit Vedkommende. Minna bøiede Hovedet dybere ned og lagde de nye Stene ned i Lommetørklædet til det øvrige Fund.
Fuglen sit Øje lukker, Sætter sig trygt til Ro, Drømmer, mens Stormen sukker Hult om dens høje Bo. Stormen lad den kun fnyse Bølgen lad den kun gaa; Drømmenes Kyst den lyse Kan den dog aldrig naa. Hun havde sunget det første Vers dæmpet men fast, men under det sidste Vers slog hendes Stemme over, og de sidste Toner kom som en stille Hvisken. Hun tog Lommetørklædet op og dækkede for sine Øjne.
Dagens Ord
Andre Ser