United States or Nepal ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og jeg , da det åbnede det sjette Segl, da skete der et stort Jordskælv, og Solen blev sort som en Hårsæk, og Månen blev helt som Blod. Og Himmelens Stjerner faldt ned Jorden, ligesom et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, når det rystes af et stærkt Vejr. Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.

Chr. Jørgensen forfattede til Veiledning for Tilskuerne; Instruktionen udførtes ligesom ved de tidligere Leiligheder af Skuespiller Zinck.

Præsten havde endnu ikke seet mig, hvorfor Gamle paatog sig at præsentere mig som det yngste Medlem af Familien. »Altsaa tredie Udgave«, svarede Præsten, »formodentlig fuld af Trykfeil ligesom begge de andre, men nu skal vi til at læse sidste Correctur herude, saa hjælper det nok. Forresten er han jo meget pænt indbunden. »Nicolai, theologisk Student«, svarede jeg.

Jeg maa ofte bie i Timer, for de ved et Blik, en Bevaegelse, et Ord forraader mig deres virkelige Tanker, som jeg jo kun kan gaette ligesom jeg gaetter andre levende Menneskers deres, som jeg omgaaes og kender.

-For jeg mener, forklarede Ida, der altid ligesom tøvede, naar hun skulde sige en Slags Mening: vi gør vel, hvad vi maa.... Hun blev ved at stirre ind mod Væggen, og Olivia sagde: -Og saa er der jo osse Ungerne ... om man kunde lære noget for dem. Naa hun smilte pludselig over hele Ansigtet jeg er nu forresten vist aldrig blevet opdraget.

Undertiden samledes vi ogsaa til selskabelige Sammenkomster uden Disputats, navnlig til Fastelavn og til en Skovtur om Sommeren. Der gik det saa lystigt til, som man kunde vente af unge livlige Mænd, der følte sig som ægte Venner. Fra de senere Aar hidrøre et Par Viser af Hostrup; i den latinske Tid skrev jeg en latinsk Vise, ligesom Poul Møller havde gjort i sin Tid.

Hver Gren mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt. I ere allerede rene Grund af det Ord, som jeg har talt til eder. Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig. Jeg er Vintræet, I ere Grenene.

Saa gav Ilisimartoq sig da endelig lidt efter lidt; han vred sig i Dødskrampe, krympede sig sammen i stærke Trækninger og laa endelig stiv og ubevægelig, med Næverne knyttede i Døden. Og saa havde ingen mere Grund til at frygte Død fra Ilisimartoq. Isângassoq gav sig nu til at græde, da det ligesom med eet gik op for ham, at han havde været med til at myrde sin Svoger.

De sad med Bagdelen skudt langt frem og Hovedet ned paa Armene og blundede eller vippede frem og tilbage paa Bænken, mens de i Smug læste paa det næste. Naar den, der var oppe, var færdig, rejste han sig paa Tæerne for at se efter Karakteren, viste sin Sidemand, hvor han var sluppen, og satte sig ligesom de andre. Saaledes gik Timerne. I de smaa Frikvarterer blev man i Klasserne.

Karl tændte, og Fru von Eichbaum rejste sig. -Det er nok paa Tide, sagde hun, og da hun kom forbi Sønnen, lagde hun pludselig Armen paa hans Skulder: -Jeg har siddet her og set paa din Fa'rs Portræt.... Karl følte, at hun sitrede. Og pludselig bevæget, ligesom hun, sagde han: -Mo'r er saa god og kyssede hende paa Panden.