United States or Uzbekistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mange gik det vist ligesom mig, at naar jeg gjentog den, havde jeg ondt ved at holde Graaden tilbage. Min Sidemand under Øvelserne var min kjære Ven, Maleren J. T. Lundby. Det var den sidste Leilighed, hvorved jeg saa ham.

Og det har været mig og min Søn en sand Tilfredsstillelse ogsaa ved denne Leilighed at see en Prøve paa Eders fortræffelige Hjerte. Ikke sandt, Claus? Claus . Ganske vist, en sand Tilfredsstillelse! Baronen . Og nu skal du faae en Prøve paa mit fortræffelige Kjøkken, Claus; det haaber jeg ogsaa skal blive dig en sand Tilfredsstillelse, ha, ha, ha! Jørgen . Jeg siger, den er grov, Niels!

Det var vanskelige Tider for Politiken, og Hans Majestæt ønskede helst at have Grev Urne i Nærheden. Man haabede saa maaske ved Leilighed dog paany at kunne bevæge ham til at blive Premierminister, og i alt Fald kunde man bestandig høre hans Raad og benytte hans Indflydelse.

Jeg lover dig en god Douceur for din Uleilighed ... ikke strax, men naar jeg har holdt Bryllup. Hvad er det saa, du har tænkt paa? Jørgen . Jeg har tænkt, at man muligens kunde faae ham til at forløbe sig ved en eller anden Leilighed, saa Baronen blev vred og jog ham paa Porten. Claus . En eller anden Leilighed! Ja, det er godt nok, men det kan vare længe. Jørgen . Ikke saa længe endda, Hr.

Abigael . Aa nei, ikke for Øieblikket, jeg er altfor varm af at gaae; kanhænde efter Middag. Men I kan blive her en Stund og holde mig med Selskab, om I ellers har Leilighed. Ambrosius . Hjertelig gjerne, naar Frøkenen vil tage tiltakke. Abigael . Jeg lider godt at høre Jer tale. I fortæller mig altid et og andet Nyt, som jeg ikke vidste af tilforn. Ambrosius . Gud bedre det!

Det var først derved, at jeg blev opmærksom paa min egen Stemning, som overraskede mig, især da jeg snart var paa det Rene med, at den ikke kunde bero paa andet end Skinsyge; og det var da saa taabeligt som Noget, at blive skinsyg i Anledning af en ung Pige, som jeg neppe havde talt med, og sandsynligvis aldrig vilde faa Leilighed til at lære at kjende.

»Ja gjerne«, svarede jeg, idet jeg øjeblikkelig reiste mig forat efterkomme hendes Opfordring, thi det var jo bedst, at hun lærte sin tilkommende Svoger at kjende, og ved en saadan Leilighed vidste jeg, at Corpus Juris vilde vide at optræde paa en Maade, saa at jeg skulde have Ære af ham.

Da jeg nu den foregaaende Aften havde faaet Blod for Tand med Hensyn til at holde Taler, fandt jeg, at det var en passende Leilighed til at indhente det Forsømte. Og da denne Tale var min Jomfrutale, kan jeg ikke nægte mig den Fornøielse at meddele den her. Den lød, om jeg husker ret, omtrent saalunde: »Kjære Venner!

Jeg greb med Begjærlighed denne Leilighed for at foreslaae en Forandring. »Lad heller mig kjøre, Frederik«, sagde jeg, »jeg forstaaer det bedre.« »Nei vist ikke nei«, svarede han, »det var kun en Begyndelse: nu gaaer det bedreOg i stærkt Trav fore Hestene hen ad Landeveien.

»Ja det var nu saadan en høitidelig Leilighed«, indvendte jeg, »han troede, jeg var druknet, og saa var det da ikke saa underligt, at han blev glad ved at finde mig levende: det Samme vilde jeg have gjort i hans Sted uden at regne mig det til synderlig Fortjeneste. Men De skulde see ham til Dagligdags, saa kan han gaae undertiden hele Timer indesluttet i sig selv uden at sige et eneste Ord