Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Han vil sige mere; men hans Rafte har faaet fat i noget. Han begynder at løfte. Var dig, Lars Jacob, siger han til den anden. Han er aandeløs og helt kridhvid i Ansigtet. Var dig! En Bylt kommer til Syne i Vandskorpen. Et gammelt Sjal viklet mange Gange rundt. Den er sort af Mudder og lange, slimede Planter hænger om den.
Det var, som den Døende vaagnede og hun søgte at løfte Haanden fra Tæppet: -Hvem er det? hviskede hun. -Mig, sagde Hans Excellence og tog om hendes Haand. Der gik næsten et Smil hen over hendes Ansigt og hun forsøgte at nikke. -Hvor er Preben? hviskede hun igen, mens hun vendte Øjnene, der maaske næppe mer kunde se. -Nu skal Preben komme, sagde Hans Excellence pludselig meget sagte og han gik.
Skjøndt dette i Virkeligheden ikke var noget Offer, da de dog ellers betalte Portneren det Samme, vare de dog lidet villige dertil, og det lykkedes først at faa deres Samtykke, da de fik Løfte om Oprettelsen af en Læsestue, som de længe havde ønsket, men hvortil der ogsaa krævedes Tilskud fra Kollegiet.
De overraskende Kendsgerninger, som jeg skal berette om i Aften, har jeg hemmeligholdt i Kejserens Levetid, fordi jeg gav ham mit Løfte om at gøre det, men jeg tror ikke, at det kan skade nogen, at jeg nu omtaler den betydningsfulde Rolle, jeg spillede ved denne Lejlighed. Jeg vil imidlertid tillade mig en kort Bemærkning, før jeg begynder min Fortælling.
"Thi deres Umættelighed lægger Verden øde, og Livet er en stinkende Kirkegaard, hver Prostitutionen tramper paa Gravene. Men vé dem, vé dem den hellige Markus forkynder dem Svovldød og Undergang." Da gik Faderens Raab pludselig over til Rallen, en lang, krampagtig Rallen, der kæmpede med en vanvittig Latter. William var næsten stiv af Skræk, og han kunde næppe løfte Hovedet.
Netop i det Øjeblik, Otte skulde komme til at kigge ind ad det lille Hul, saa han Manden løfte sin højre Arm paa en snigende Maade og det saa ud, som om han lagde den venstre Haand over Panden paa hende, der sad foran ham paa Stolen Herre Jesus! og der skar han med en stor rund Bevægelse Halsen over paa Kvindemennesket; der lød et kvalt gurglende Kvæk.
Professoren gav Stikreplikkerne, bøjet over Bogen, uden Bevægelse i Ansigter, uden at løfte Øjnene. Og mens William stirrede paa Trækkene, saá han ham staaende den Gang i Sorø smilende med Hænderne i Lommen aa, det Smil. Og mens Sveden sprang frem paa hans Pande, spurgte han sig selv, naar han vilde begynde at smile han længtes efter at se det, han maatte, maatte se det.
Da denne var betalt, gik samme energiske Olding til Frøkenens daværende officielle Forlovede, Godsejer Ole Brandt til Svendstrup, og formaaede ham quand même til, under Løfte om øjeblikkelig Skilsmisse, at lade sig vie til Pigen. Hvorpaa Ole og Natalia ægtede hinanden i Havslundegaards Spisestue og umiddelbart derefter separeredes paa Kontoret.
Niels meente Nei, den holdt nok: nu har De viist, at jeg havde Ret, og det er jeg Dem meget taknemlig for. Men sig mig nu en Gang, hvorfor kom De ikke herud anden Juledag at prædike for mig, som De havde lovet?« Gamle meente, at han ikke havde aflagt noget bestemt Løfte: men blot lovet en Gang ved Leilighed at komme ud og prædike for Præsten.
"Det er lutter Smaareplikker," sagde Professoren uden at løfte Ansigtet fra Bogen, "det er lidt svært at komme i Affekt paa for en Begynder." William følte det selv: "Ja, Replikkerne er meget korte," sagde han. Professoren faldt i Tanker med Bogen i Hænderne. William ventede stillet til en Stol. "Og man kan heller ikke høre Stemmen. De holder den nede i lutter Mellemtoner .."
Dagens Ord
Andre Ser