Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
"Nej, nej, jeg ler jo ikke," sagde han mumlende, thi han kunde næppe faa Læberne saa vidt aabnede, at han kunde faa Ordene frem, "jeg ler jo ikke." "Jo Du ler." "Nej, nej, ser Du dog ikke," sagde William i rystende Angst, "jeg er alvorlig, jeg ler ikke."
Tror jeg ikke, Drengen er bleven nervøs trods alt sit Kød! I skulde rejse sammen og lade Madammerne være, hvad de er! Ja, De ler, min kære Macaroni; men jeg har levet længe nok til at kunne se bag Tænderne! Pastoren rejste sig. Han gouterede ikke Intimiteter, naar de berørte ham selv. Og han forsikrede smilende, at han havde aldrig befundet sig bedre end nu for Tiden.
-Hvor du ler Carl, sagde Greven. -Gør det noget? Det kom hurtigt og han saa paa Ellen. -Nei, slet ikke. De ved jo ikke, hvad vi ler af ... Men tag dog nu lidt Artiskok ... De har jo slet ingen Ting faaet ... -Aa a jo. Han tog lidt Artiskok paa sin Talerken og faldt igen i Staver. Ellen talte med en russisk Fyrstinde over Bordet.
Hans Excellence, hvem de allerede havde hørt le henne ved Døren, traadte hen i Nærheden af dem og blev pludselig staaende foran Grev Francis, der, i en anden Lænestol, i en fortsat Ligegyldighed, havde siddet med det skønne Racehoved støttet i sin smalle Haand, men som nu rejste sig. Hans Excellence blev ved at le: -Hvad ler du af, Onkel Hvide? spurgte Grevinden.
Stell din lell' Skarnstøs, de' æ kuns Dyrene o saa Natten. En Ugle svæver paa lydløse Vinger fra Træ til Træ. Den skriger og klager sig som et Menneske i Nød. Højt over Grantoppene glider Maanen. Dens gul-hvide Fjæs er stivnet i en komisk Grimace, og Stjernerne ler paa dens gyldenblanke Vej.
Dog, Guds faste Grundvold står og har dette Segl: "Herren kender sine" og: "Hver den, som nævner Herrens Navn, afstå fra Uretfærdighed." Men i et stort Hus er der ikke alene Kar af Guld og Sølv, men også af Træ og Ler, og nogle til Ære, andre til Vanære. Dersom da nogen holder sig ren fra disse, han skal være et Kar til Ære, helliget, Husbonden nyttigt, tilberedt til al god Gerning.
Men lige med ét gik Faderen frem imod ham, og med løftet Arm hviskede han truende: "Du ler af mig, Du ler af din Fa'er." Han hvæsede Ordene frem, Ilden gnistrede i hans Øjne. Og mens Latteren voldsomt døde paa hans Læber, syntes William, han maatte forstenes under dette vanvittige Vredesblik.
Ja, det var jo igaar Aftes, da vi kom for sent til Færgedamperen, det var min Skyld jeg vidste godt, at den gik tidligere til det Tog og det benyttede jeg mig af. Og det er det Hele? udbrød jeg leende. Du ler mig ud! du skulde meget heller banke mig, er det rart at faa en Kone, der saadan kan lyve og bedrage? .... Synes du da slet ikke, det er stygt? Men Herregud!
-Aa, De véd det jo, min Go'e, sagde Frøken von Hartenstein, det er jo #Sorgen#: Grace #har# hun jo aldrig ... Og naar hun saa #ler#.... Frøken von Hartenstein vilde ikke udtrykke sin Beklagelse. Hofdame Komtesse von Hartenstein lo aldrig uden diskret, bag sit Lommetørklæde. -Det er ikke enhver, som har l'air du trône , siger Mademoiselle Leterrier.
"De sælsomme lille Dame!" sagde han; hans Ærgrelse begyndte at tabe sig. Og naar han ler, kan man se, hvor lige hans Tænder er, men de to Hjørnetænder er spidse som en Ulvs. "Det var maaske alligevel bedre, at De giftede Dem med mig!" "Nej, det vilde stække mine Vinger," sagde jeg oprigtigt og saá ham lige ind i Ansigtet. "Hr. Barton siger, at De har i Sinde at rejse herfra paa Lørdag.
Dagens Ord
Andre Ser