United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den Gang kjørte man i jævnt Trav ind ad Porta del popolo; Kusken knaldede med Pisken, og man blev høitidelig modtaget af den store Obelisk med Springvandet omkring, hvorefter man kjørte op ad Corsoen, der vistnok ikke var mindre kjedelig end den nu er, men som dog ikke ved Støi og moderne Glimmer forstyrrede den Ankommendes forventningsfulde Stemning.

Altid vil hun gjøre det Modsatte af, hvad man vil have hende til. Igaar vilde jeg have, at hun skulde gaae lidt langsomt, for Pigebørnene skulde kjøre hende, men saa foer hun afsted, som om Jorden brændte under hende. Idag vilde jeg derimod gjerne lidt rask afsted, for idag kjørte jeg hende selv, og jeg kan nok magte hende, men saa var hun knap til at faae af Stedet.

Mademoiselle havde faaet en levende Interesse for Præstens l6-aarige Søn i Norup, hun gav ham Timer. Ellen lod Vognen spænde for, og Mademoiselle kjørte derned om Eftermiddagen. Saa var hun alene, Faderen var ude, taget ud fra om Morgenen. Da kunde hun sidde paa den samme Plet i Dagligstuen timevis og vente.

Jeg sagde, jeg maatte til Byen i et Ærinde, og jeg lod spænde for Vognen og kjørte. Mo'er stod paa Verandaen og raabte ud til mig: Hils Fa'er, den Kræsenpind. Jeg bad Kusken kjøre rask, og jeg syntes, det varede en Evighed, inden vi naaede Byen. Jeg saa' Etatsraad Knudsen, udenfor SporvognsVentesalen, staa og slaa ud for en Herre og demonstrere og tale højt.

Og Fa'er sænkede Stemmen: Hvad det vil sige. De har ingen Tillid mere. -Aa du, aldrig skal jeg glemme Tonen i de Ord. -Saa kjørte han. Kassereren og jeg ventede i Dødens Angst det havde været Ruinen, om det ikke var gaaet i Orden, ser du, Ruinen strax og redningsløst. -Der gik en halv Time, før Fa'er kom tilbage. Kassereren turde ikke spørge, da han kom ind i Kontoret.

Jeg kjørte hjem paa Gammeltorv, og jeg gav Karlsen Pengene. Taarerne løb ham over Kinderne og faldt ned paa Anvisningerne, mens han talte dem. -Karlsen, sagde jeg, hvor har De lagt ham? -I Etatsraadindens Værelse.

Han blev oppe. Der var jo ingen Forretninger mer. Der var bare Kampen for Dagen, og den var fægtet til den næste Dag. Vi kjørte Ture, vi tog ud paa Landstedet. Fader havde tusinde Indfald; han arrangerede og fandt paa. Jeg husker en Aften der havde været fremmede hos os, og Fa'er havde sunget du ved, han havde saadan en smuk Sangstemme.

Ogsaa jeg søgte et Par Gange at komme til at deeltage i Samtalen ved at spørge om dette eller hiint, som vi kjørte forbi, men Andrea Margrethe fik knap Tid til at give et ganske kort Svar, for Corpus Juris optog hendes hele Opmærksomhed. »Ja bi Du min Bro'er«, tænkte jeg ved mig selv, »det er sidste Gang, vi lege paa den Maade.

Vi kjørte forbi den lille Høi, hvor jeg den første Dag, da vi kjørte fra Roskilde til Nøddebo, havde havt en Slags Aabenbaring, idet jeg havde seet en ung Mand sidde ved en ung Piges Side og trykke hendes Haand og i den rødmende Solnedgang see ud over Isefjordens gyldne Bølger.